Et kristent forsvar i en skeptisk tid

Menighedsfakultetet fortjener stor ros for nyt initiativ

En nyskabelse i dansk teologi og kirkeliv ser dagens lys, når Menighedsfakultetet i Aarhus i dag åbner Center for Kristen Apologetik. Centeret vil med Menighedsfakultetets egne ord "begrunde og forsvare den kristne tro i mødet med samtidens tænkning. Det aktualiseres af andre livssyn og tænkemåder i tiden, for eksempel nyateismen og islam," skriver dagens kronikør.
En nyskabelse i dansk teologi og kirkeliv ser dagens lys, når Menighedsfakultetet i Aarhus i dag åbner Center for Kristen Apologetik. Centeret vil med Menighedsfakultetets egne ord "begrunde og forsvare den kristne tro i mødet med samtidens tænkning. Det aktualiseres af andre livssyn og tænkemåder i tiden, for eksempel nyateismen og islam," skriver dagens kronikør. Foto: THOMAS ARNBO/ Nordfoto.

En nyskabelse i dansk teologi og kirkeliv ser dagens lys, når Menighedsfakultetet i Aarhus i dag åbner Center for Kristen Apologetik. Centeret vil med Menighedsfakultetets egne ord begrunde og forsvare den kristne tro i mødet med samtidens tænkning. Det aktualiseres af andre livssyn og tænkemåder i tiden, for eksempel nyateismen og islam.

Det nye center skal hilses velkommen herfra. Apologetik eller blot apologi er et velkendt begreb for alle med en smule kendskab til den kristne kirkes historie. Helt fra den spæde kirkes fødsel har behovet for at forsvare kirkens tro og eksistens været selvindlysende klart, hvis det kristne evangelium skulle kunne stå distancen og ligefrem udbredes og vokse i en skeptisk og ofte fjendtligt indstillet omverden.

LÆS OGSÅ: Kristentroen er velbegrundet og kan forsvares

Og her i begyndelsen af det 21. århundrede kan det konstateres, at kirkens behov for apologi er vokset yderligere efter det kirkeligt set brutale 20. århundrede. Et århundrede, hvor både kristendom og kirke er blevet sat under voldsomt pres fra den fremadstormende sekularisering af samfundet. En sekularisering, der i sit kølvand logisk nok har bragt ateisme, socialdarwinistisk etik og ligegyldighed over for den kristne tradition med sig i en sådan grad, at kirkens fremtidige forankring i det danske samfund ikke længere kan tages for givet.

I middelalderen var det kirken, der definerede det offentlige rum og forsynede os med den forestillingsverden, vi alle gik rundt med inde i vores hoveder. Den rolle har medierne overtaget i dag i den moderne, mediestyrede kultur, hvor den daglige kontakt med Guds ånd kan siges at være blevet afløst af den daglige kontakt med tidsånden.

Medierne sætter derfor den offentlige dagsorden på godt og ondt, og det kan man begræde eller glæde sig over alt efter observans, men mediernes dagsorden er uomgængelig i et moderne samfund. Og som de fleste vil vide, er denne dagsorden langtfra pr. automatik venlig over for kristendommen eller i en dansk kontekst folkekirken.

Det er i dette perspektiv, man bør forstå det nye initiativ fra Menighedsfakultetet. Et initiativ, der fortjener mere opmærksomhed end blot et skuldertræk, der ellers ofte er den almindelige folkekirkelige reaktion på initiativer, der kommer fra den missionske højrefløj, som Menighedsfakultetet repræsenterer i det danske kirkelandskab.

Pressen er kritisk indstillet, og folkekirken bør derfor selv styrke sit forsvar for den kristne tro. De moderne medier burde i langt højere grad tænkes ind i og bruges i evangeliets tjeneste. Her ligger en vigtig opgave for folkekirken. Morgendagens præster bør forberedes bedre på den medievirkelighed, de skal forkynde i. holm