Et lukket land åbner nye døre

Danmark lukker ned, men det giver danskerne nye muligheder

Det er ofte blevet sagt, at det kinesiske ord for ”krise” skrives med de to tegn for henholdsvis fare og mulighed. Selvom sprogeksperter har afvist, at det faktisk skulle være tilfældet, er den sigende anekdote så stærk, at den har overlevet.

Det er nemlig velgørende at tænke på, at en krise – hvad enten den er menneskelig og psykologisk eller som nu sundhedsmæssig og økonomisk – ikke bare er farefuld, men også rummer nye muligheder. Danmark begyndte i går en omfattende nedlukning af alt offentligt liv for at forhindre spredningen af den farlige coronavirus. De drakoniske tiltag og den meget vidtrækkende lovgivning betyder, at langt de fleste borgere skal tilbringe de næste uger derhjemme med så lidt menneskelig kontakt med fremmede som muligt.

Krisen har indlysende skræmmende samfundsmæssige perspektiver. Folketingets omfattende indgreb, som skal sikre, at myndigheder kan dæmme op for den farlige virus og hjælpe dem, der bliver syge, forekommer at være rigtigt. Det samme gør den økonomiske håndsrækning til erhvervslivet. Men at Danmark nu delvist lukker, og en stor del af befolkningen helt bogstaveligt tvinges ned i tempo, rummer også nye menneskelige muligheder.

Det er ikke bare skoler, universiteter, museer, restauranter og offentlige arbejdspladser, der lukker. Det gør også kirker. Det sker midt i den del af kirkeåret, der kaldes fasten, hvor en del mennesker, også i folkekirken, har genoptaget en gammel tradition. De afstår ikke nødvendigvis fra mad og drikke, men bruger lejligheden til at tænke over, hvad der fylder og styrer deres liv og giver afkald på goder eller gøremål, som optager deres tid. Måske faster de fra tv, mobiltelefon og sociale medier. De bruger fasten til at bryde en rutine og finde frihed ved ikke at gøre de samme ting. I en kristen tænkning er det for at forberede sig på påsken.

At komme ned i tempo kan være en overvældende og næsten angstfremkaldende oplevelse. Mennesker, der bliver arbejdsløse, eller mennesker, der bevidst opsøger retræten og stilheden, beretter om det. Tomheden kan let indtræde, når farten sættes ned, men tempoet, som så mange lever med, skaber sin egen form for ofte falsk følelse af fylde.

Og nu sætter størstedelen af befolkningen så farten ned. Det er ikke noget kønt syn, at så mange først har været omkring supermarkederne for at tømme hylderne for varer, og man kan kun håbe, at besindelsen snart indtræder.

Selvom en stor del af dem, der nu er sendt hjem, også skal arbejde fra deres computer, er det i et andet tempo end normalt. Nogle bor alene. I andre hjem samler familierne sig.

Det er en ny tid. Danmark er sammen med mange andre lande i krise. Den afkræver alle borgere samfundssind og betænksomhed. Men krisen rummer også denne lille mulighed for at sagtne farten, få sjælen med sig og finde ind til alt det væsentlige, der er usynligt for øjet.