Prøv avisen
Leder

Et opråb om masseturismen

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

København og andre byer lider under de mange besøgende

Mennesket har altid haft udlængsel, og at rejse er blevet betragtet som den bedste måde at finde hjem til sig selv på. I megen litteratur er rejsen ud netop vejen til at finde hjem. At rejse er at åbne sig, at udvide sit liv, at forstå sig selv bedre. De færreste mennesker fortryder, at de har været på rejse. I 1800-tallet var rejsen sydpå til Italien og Rom en del af det, der formede og frisatte kunstnere som C.W. Eckersberg, Constantin Hansen og Wilhelm Marstrand.

Deres samtidige – digteren, forfatteren og storånden – H.C. Andersen rejste rastløst og næsten konstant hele sit liv. Det udvidede både hans verden og hans forfatterskab.

Den tyske forfatter Thomas Mann beskriver, hvordan rejsen løser mennesket fra dets forbindelser og hensætter det i en fri og næsten oprindelig tilstand.

At rejse er for mange unge mennesker en fast bestanddel af det at blive voksen. At rejse er at opleve og at leve.

Der er derfor ikke noget at sige til, at flere og flere mennesker i verden rejser. De har fået økonomisk råd, og deres transportmiddel er ikke længere hestevogn, men nu lavprisfly og krydstogtskibe. Ikke mindst den voksende middelklasse af kinesere, som der findes 1,2 milliarder af, møder man nu på gaderne i den danske hovedstad. Sidste år havde København næsten ni millioner overnattende hotelgæster, og det tal ventes at vokse til næsten det dobbelte i løbet af et årti.

Alle rejser og har lyst til at rejse mere. Nogle byer er mere end andre ved at bukke under for mængden af turister. Blandt Kroatiens smukke kystbyer er middelalderbyen Dubrovnik ved at synke under mængderne af turister. Bykernen er tømt for rigtige indbyggere, der lejer deres boliger ud til turister via Airbnb.

Venedig har indført en besøgsskat for at kunne håndtere de millioner og atter millioner af turister, der hvert år strømmer til byen. I Rom og Barcelona har indbyggere demonstreret i protest mod en udvikling, som de mener ender med at ødelægge de byer, hvis skønhed netop tiltrækker de rejsende.

Selv på Lofoten i Nordnorge har der været protester. Rejsende søger mod de uberørte steder på kloden, som ikke længere er så uberørte.

Det er ikke turisternes adfærd, der er en belastning, men den stigende mængde af dem. Masseturismen er aldrig for alvor blevet problematiseret. Men det begynder at ske nu, og det er på tide.

Hvad skal man gøre? Svaret er ikke at overlade udviklingen til turistindustrien, som netop er en industri. Hoteller, restauranter, caféer, busselskaber og mange andre har økonomisk interesse i at se turismen vokse. Man kan heller ikke overlade ansvaret alene til lokalpolitikere, der i høj grad er drevet af at skabe økonomisk fremgang i deres egen by og kommune.

Det er et nationalt anliggende, at masse-turismen er ved at lamme livet i den indre del af landets hovedstad og helt forudsigeligt vil vokse og blive en belastning for andre byer. Allerede i dag sender store krydstogtskibe massive strømme af turister ind til en lille by som Svaneke på Bornholm og i stigende grad også til landets nordligste by, Skagen.

Uhæmmet turisme kan ødelægge det, turisterne er kommet for at se og opleve.

Måske skal der indføres fly- og turistskat, kvoter eller andre begrænsninger. Måske det er en sag for regeringen og statsministeren. Målet bør ikke være kritikløst at tiltrække endnu flere til landet, men at skabe en bedre og mere bæredygtig turisme til gavn for alle.