Et valg om det hverdagsnære

Kommuner og regioner har stor betydning for de fleste

Valget til landets 98 kommuner og 5 regioner må ikke reduceres til et midtvejsvalg, hvor kommentatorer, debattører og Christiansborg-politikere kan vurdere, hvordan det står til med styrkeforholdet mellem Venstre og Socialdemokratiet, Dansk Folkepartis form og Alternativets eventuelle modvind.

Nej, landets kommuner har langt større indflydelse på vores hverdag end Folketinget, og landets regioner møder vi ofte, når livet er på spidsen – på landets hospitaler. Derfor er dagens valg uhyre vigtigt.

I de seneste ugers valgkamp er det blevet afdækket, at der er store kommunale forskelle på stort set alt. Hvor mange penge, den enkelte kommune bruger på ældreplejen, om skolebørnene må få kortere dage, hvordan der investeres i kultur, cykelstier og affaldssortering, ligesom der er ganske stor forskel på, hvor effektivt de enkelte kommuner er drevet. Altså, hvor mange penge, der bruges på såkaldt varme hænder, og hvor meget der bruges på bureaukrati.

Hver kommune har sine lokale udfordringer og problemer, hvad enten det er en presserende debat om områder, der bør sikres mod oversvømmelser, busruter, der er essentielle for, at lokalsamfundet kan overleve, eller kampen om et lokalt bibliotek.

Det samme gælder selvsagt regionerne, hvor mange vælgere i de såkaldte yderområder er optaget af, om der er en læge til stede. Et lokalvalg er indlysende lokalt, og selvom der er en overflod af informationer i den digitale verden, kan det måske alligevel være svært at finde ud af, hvad netop de kandidater, der stiller op, hvor man bor, mener om dagplejen eller handicapområdet.

I sidste uge offentliggjorde landsforeningen Danmark på Vippen en undersøgelse, der viste, at de landsdækkende aviser har ganske få journalister ansat uden for København, og ifølge flere borgmestre medfører det en skæv og centraliseret mediedækning.

De dage er forbi, hvor hver enkelt by havde op til flere lokalaviser. Mange områder må nøjes med annoncefinansierede gratisaviser, som nogle steder er aldeles udmærkede, mens de andre steder i højere grad er optaget af handelsstandsforeningen end af, hvad der sker i byrådssalen.

Det er et særskilt demokratisk problem, at der er flere lommer af landet, hvor der mangler en kritisk presse, og det er naivt at overlade informationsopgaven til partiernes hjemmesider og kandidaternes egne Facebook-opslag, der for de flestes vedkommende er ganske rosenrøde og renset for kritiske spørgsmål.

Demokrati er ikke nogen selvfølge, og selvom det er en kliché, er det ikke desto mindre rigtigt, at en valgdag er en festdag. Men demokratiet forpligter også. Som vælger har man pligt til at sætte sig ind i de forskelliges politik (valgmøder findes stadig), og så naturligvis i dag gå hen og stemme på den kandidat eller det parti, man mener kan gøre det bedst de næste fire år.