AFSTEMNINGEN DEN 28. september har ikke en pind at gøre med forholdet mellem EU og folkekirken. Det er ubestrideligt. Alligevel har en række EU-modstandere og -skeptikere i den kirkelige verden trukket dette spørgsmål ind i eurodebatten. Det har vi, til nogle læseres fortrydelse, skrevet om og lagt debatspalter til i Kristeligt Dagblad. Men der er faktisk god grund til netop nu at beskæftige sig redaktionelt med EU, menneskerettighederne og kirken, også selv om det eventuelt kunne få indflydelse på resultatet af folkeafstemningen. Sagen er, at forhold som trosfrihed og ikke-diskrimination står højt på den europæiske dagsorden. Vel er det sandt, at EU's meget omtalte støtteprogram »Sjæl for Europa« nærmest er blevet en fiasko og stort set ikke længere uddeler støtte. Men EU er på den anden side ved at forberede et charter om borgernes fundamentale rettigheder, som også kommer til at berøre emnet trosfrihed. Efter alt at dømme vil charteret næppe i første omgang få karakter af en egentlig, juridisk forpligtende grundlov for EU. Skulle det imidlertid ske senere, er det vigtigt allerede nu at have været opmærksom på, hvad der konkret kommer til at stå i det. Lige så interessant er det imidlertid, at EU-kommissionen er på vej med et direktiv om ikke-diskrimination. Som tidligere omtalt her i avisen kan det muligvis komme til at betyde, at religiøst funderede skoler, hospitaler, plejehjem og sociale institutioner ikke længere må kræve en bestemt religiøs overbevisning af sit personale. Det ville være helt uantageligt, hvis det skulle blive tilfældet. Vi må endnu engang understrege, at der er forskel på religionsfrihed og -lighed. Danmark har ikke og skal heller ikke have religionslighed. Vi må have lov til at begunstige et bestemt trossamfund frem for andre, som det også fremgår af Grundloven. Det er ikke diskrimination. Alt dette har som nævnt intet at gøre med folkeafstemningen, men det er da relevant for en helhedsvurdering af de politiske strømninger i EU, præcis som Østrig-sanktionerne har været det. Kristeligt Dagblad har tidligere anbefalet vælgerne at stemme ja til euroen, og den anbefaling står vi ved. Vi forstår imidlertid godt de mange kirkeligt engagerede læseres bekymring for, hvor EU-samarbejdet på længere sigt vil bevæge sig hen, især med hensyn til at finde balancen mellem trosfrihed og ikke-diskrimination. Det er bare en misforståelse, at et nej til euroen skulle gøre det lettere at forsvare trosfriheden over for det menneskeretlige lighedsmageri inden for EU. hhh