22 ÅRS medlemskab af EF/EU har ikke rokket ved de danske vælgeres parlamentariske prioriteter. Gallups meningsmåling i Berlingske Tidende i går viser to måneder før den forestående folkeafstemning, at kampen om et ja eller et nej til den fælles mønt ikke påvirker styrkefordelingen mellem partierne. De enkelte partiers op- eller nedgang i forhold til målingerne i de senere måneder afspejler i hvert fald ikke tallene fra meningsmålinger om udfaldet af folkeafstemningen den 28. september. Partier med en klar ja-profil kan notere fremgang, medens andre med en nej-profil må registrere en tilbagegang hos vælgerne. Der er stadig milevidt mellem danskernes prioritering, når de overvejer krydset til næste folketingsvalg, og prioriteringen, når de skal tage stilling til Danmarks medlemskab og deltagelse i det europæiske fællesskab. Til dokumentation kan blot nævnes, at Socialdemokratiet tager et spring fremad fra 28,8 til 30,2 procent. At det stadig er betydeligt under sidste valgs resultat og ville give en tilbagegang fra 63 til 55 mandater, er en anden sag. Det er stadig det bedste resultat i nogen meningsmåling i de to et halvt år siden sidste valg. Samtidig er både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti noteret for tilbagegang siden Gallups sidste måling i juni. At både SF og Dansk Folkeparti ligger pænt over resultatet ved sidste valg er et resultat registreret længe før, folkeafstemningen var aktuel. Det samme gælder Venstre, som siden meningsmålingerne toppede i slutningen af 1999 har haft tilbagegang hos vælgerne, og i dag ville ligge fem mandater under Socialdemokratiet, hvis Gallups nyeste måling var et valgresultat. Meningsmålingen viser som samtlige målinger siden folketingsvalget borgerligt flertal. De EU-positive partiers tilslutning er ganske vist faldet fra 134 til 130. Det skyldes først og fremmest, at Kristeligt Folkeparti forud for folkeafstemningen har flyttet sig. Disse fire mandater øger modstanderpartiernes tal fra 41 til 45 mandater, medens CentrumDemokraterne med otte mandater i det nuværende folketing er under spærregrænsen. Alt i alt er resultatet dog en understregning af, at svælget mellem EU-holdningen i Folketinget og hos vælgerne, som har været der siden 1972, er uændret. Uanset resultatet den 28. september er det måske det største problem for såvel tilhængere som modstandere. Det skaber den permanente usikkerhed omkring Danmarks EU-politik. Selv de ivrigste modstandere tror næppe på, at der er flertal for at trække Danmark ud af EU. Og selv de mest overbeviste tilhængere må erkende, at Danmark heller ikke inden for EU har vilje til en aktiv indsats for at udnytte den indflydelse, som medlemskabet kan give. jr-o