Europa kan ikke forsvare sig selv

USA er stadig den bedste garant for europæisk sikkerhed

Kan Europa tage vare på sig selv forsvarsmæssigt? Det spørgsmål har fyldt en del på det seneste, kulminerende på det sidste møde mellem Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. De præsenterede i den forgangne uge en aftale om sammen at udvikle europæiske kampfly samt nye helikoptere, luft-til-jord missiler og kampvogne.

Få uger før fremlagde EU den mest ambitiøse forsvarsplan i årtier, der blandt andet indeholdt en våbenfond til milliarder af euro. De offensive militære tiltag er reelle indrømmelser til den amerikanske præsident, Donald Trump, der flere gange har krævet større europæiske bidrag til Nato. Ingen EU-ledere har for alvor kunnet forklare amerikanerne, hvorfor det er rimeligt, at USA skal betale en uforholdsmæssigt større del af Nato-udgifterne end europæerne.

De nye signaler om styrkelse af det europæiske forsvarssamarbejde kommer dog også, kort efter at Angela Merkel flere gange har sagt, at Europa ikke længere kan regne med USA. I tyske medier kan man for tiden læse, at Europas forsvar har brug for tysk-fransk ledelse, og samme tema diskuteres i Frankrig.

Men Tyskland og Frankrig skal passe på med at blive for ambitiøse på forsvarsområdet. Mange europæiske lande vil være tilbageholdende med at ændre på det velfungerende transatlantiske samarbejde i retning af større vægt på en europæisk akse, som virker spinkel af flere grunde.

Storbritannien er på vej ud af EU. En af de klare sejrherrer i sidste verdenskrig kan altså ingen rolle spille i et EU-organiseret forsvarssamarbejde. Frankrig er set fra Nordeuropa et usikkert militært kort, som af historiske grunde har størst militær interesse i Afrika og middelhavsområdet. Tyskland vil få svært ved at vinde bred opbakning som militær leder i Europa. Det skyldes både, at landet stadig huskes som besættelsesmagt i mange europæiske lande, og fordi landet ikke selv er ovre de militære traumer fra nazitiden. Tyskerne har i opposition til nazismen udviklet en særligt idealistisk tilgang til krig, som har en del af æren for Europas 70 år med fred, men som står i modsætning til den realisme, der kræves af en effektiv militærpolitik.

Europas sikkerhedspolitiske skæbne har i mange år været bedst varetaget af et USA-ledet Nato. Trods Trumps utilregnelighed er det stadig tilfældet. Der er meget langt til militære alternativer, der er lige så effektive, som Nato har været det siden Anden Verdenskrig.

Den store fortælling om Europa og krig er, at amerikanerne har været løsningen på kontinentets militære konflikter de seneste 100 år. Og før den tid fandt vi ingen holdbare militære løsninger, men udkæmpede endeløse krige med endeløse blodsudgydelser. USA er stadig Europas militære svar, når det virkelig brænder på, som Balkan-krigene i 1990’erne viste. Derfor giver det ikke mening at rokke den amerikansk-ledede Nato-båd for meget.