Prøv avisen
Leder

Europa ved en skillevej

Erik Bjerager - 2016

Der er intet alternativ til Den Europæiske Union

Det europæiske samarbejde er i krise. Dønningerne fra den britiske Brexit-folkeafstemning ryster fortsat unionen, og det samme gør den store og voksende folkelige skepsis over for projektet. Det er ikke kun briterne, der mener, at EU er en hindring for vækst, fred og stabilitet. Store dele af den europæiske befolkning er af samme opfattelse. Her et år inden unionen kan fejre 60-året for fællesskabets grundlæggelse, er den ikke det folkelige svar på Europas problemer, men står i manges øjne i vejen for, at problemerne kan blive løst.

Det er baggrunden for det krisemøde, som stats- og regeringscheferne i Den Europæiske Union indleder i Bratislava i dag uden deres britiske kollega. Heldigvis er krisebevidstheden stor. EU-præsident Donald Tusk sendte tidligere på ugen et brev til de 27 medlemslandes regeringschefer, hvori han beskrev EU’s problemer, som han ser dem efter det britiske nej til EU. Og han ser problemerne tydeligt. Det handler om europæernes sikkerhed. Et hastigt voksende antal europæere opfatter terrorisme og indvandring som EU’s vigtigste udfordring, og derfor tyder alt på, at EU-toppen vil gøre sikkerhed – både den indre og ydre – til unionens vigtigste opgave.

Donald Tusk anser folkevandringen fra Mellemøsten og Nordafrika til Europa sidste år som det store vendepunkt i den folkelige opbakning til EU. Det kaos, der udspillede sig ved de europæiske grænser; den langsommelighed, hvormed EU-systemet reagerede; den frygt, som indvandringen har skabt hos mange; og den konkrete modvilje mod den voksende ulighed, som globaliseringen af de europæiske økonomier fører med sig, er det en central opgave at få rettet op på. Briternes nej til fortsat medlemskab har med al tænkelig tydelighed demonstreret krisens omfang.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har derimod ved flere lejligheder demonstreret en manglende forståelse for den folkelige modvilje mod EU. Selvom han i sin årlige tale om unionens tilstand, som han holdt i onsdags, gav udtryk for dyb indsigt i krisens omfang, var det forbavsende, så lidt han problematiserede indvandringen til Europa. Derimod fokuserede han på nødvendigheden af sammenhold. Det vil gavne Europas fjender, hvis unionen smuldrer, og det vil gavne Europas konkurrenter, hvis EU-landene ikke kan stå sammen, som Juncker formulerede det.

Alt tyder på, at der er kommet hul igennem til EU-eliten. Den forstår problemerne. EU skal være stærkere på de væsentlige områder, men også smallere. Selvom der for mange politikere er gået mode i at udtrykke EU-skepsis eller decideret modstand, har unionen brug for al tænkelig politisk og folkelig opbakning.

Det er umuligt at forestille sig et Europa, hvor landene ikke arbejder sammen. Der er intet alternativ til Den Europæiske Union. Man må glæde sig over, at politikerne nu lytter til de europæiske befolkninger.