Prøv avisen
Leder

Europas jøder er truet

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Angrebet på synagogen i Tyskland vidner om øget jødehad

Sidste år udsendte britiske BBC tv-dokumentaren ”Børn under holocaust – de sidste overlevende”. Forleden blev den meget bevægende udsendelse sendt herhjemme, hvor den fortsat kan ses på DR TV.

Dokumentaren belyser igennem interviews med tidligere kz-fanger, der kom i lejrene som børn, hvordan den skelsættende begivenhed har påvirket deres liv. Alle kæmper med spørgsmål om mening, gudstro, skæbne og skyld, for hvordan overlever man, og hvorfor netop dem? En nu gammel kvinde fortæller, at hun alene overlevede kz-lejren, fordi hun kunne spille cello og derfor udfylde en tom plads i lejrorkestret. I dokumentarfilmen tager instruktøren hende med til Berlin og besøger blandt andet det store monument for jødeudryddelsen. Hun konstaterer, at antisemitismen er en flere tusinde år gammel virus, der venter på at bryde ud. Samtidig siger hun nøgternt, at nazipartiet aldrig helt er forsvundet i Tyskland.

Onsdag i denne uge blev den sandhed smerteligt bekræftet, da en højreradikal ung mand angreb en synagoge i Halle, hvor den jødiske menighed var i færd med at fejre den vigtige forsoningsfest yom kippur. Angrebet på menigheden lykkedes heldigvis ikke, da et privat vagtværn ved synagogen formåede at forhindre manden i at trænge ind. De to dødsofre for angrebet er tilsyneladende tilfældigt forbipasserende.

Men terroren er et brutalt varsel om, at antisemitismen trives i Tyskland. Den er – viste en EU-undersøgelse blandt europæiske jøder sidste år – desværre i fremmarch i hele Europa. Flere jøder oplever chikane. Samtidig må jødiske institutioner og synagoger leve med særlig beskyttelse, og jødiske gravpladser vandaliseres. Antisemitismen tager flere former og er i dag særligt udtrykt blandt muslimer og blandt både højre- og venstreradikaliserede grupper.

Den muslimske antisemitisme i Europa vokser i takt med befolkningsgruppen og er ikke kun en spejling af konflikten i Mellemøsten. Den udbredes fra moskéer og via internettet og kendes i Danmark, hvor angrebet på synagogen i København i 2015 og mordet på vagten blev begået af netop en radikaliseret muslim. Ikke mindst i bydele med mange muslimske indbyggere er det farligt at bære synlige jødiske tegn. Den tyske regerings kommissær for antisemitisme har advaret jødiske mænd mod at bære kippa på gaderne i bestemte bydele i Tyskland.

Den antisemitisme, der kom til udtryk med angrebet på synagogen i Halle, har ikke muslimske rødder, men næres af højreekstremismen. Den tyske reaktion på angrebet har været en forventelig massiv officiel fordømmelse og en udtrykt medfølelse med den jødiske befolkningsgruppe. Men antisemitismen har dybe rødder og trives fortsat hos en mindre del af befolkningen. Selvom der i Tyskland findes en mindekultur, der skal holde bevidstheden om holocaust i live, forsvinder antisemitismen og de konspirationsteorier om jøder, som driver den, desværre ikke.

Herhjemme kunne man på yom kippur-dagen i onsdags opleve et massivt politiopbud ved synagogen i København. Desværre er det nødvendigt.

Over hele Europa må der sættes ind mod den voksende antisemitisme. Uhyret skal ses i øjnene. Jødiske institutioner skal beskyttes. Der må siges fra, når selv etablerede politikere fra den politiske højrefløj forsøger at legitimere antisemitismen, som det er sket i Tyskland, Frankrig og Ungarn.

For som den jødiske forfatter og tidligere kz-fange Primo Levi skrev om holocaust: ”Det er sket, og derfor kan det ske igen.”