Prøv avisen
Leder

Facebook-demokrati vinder frem

Anders Ellebæk Madsen,kirkeredaktør på KD. Foto: Leif Tuxen

Af Anders Ellebæk Madsen, Redaktør for kirke, tro og historie

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Nyt mellemled i demokratisk debat kan blive dyrt

Facebook har fået en central rolle i demokratiet. Både da Donald Trump og Barack Obama blev valgt som amerikansk præsident, var det sociale netværk helt afgørende. Og i dagens Kristeligt Dagblad siger flere danske politikere, at det er blevet dyrere at stille op til folketingsvalg, blandt andet fordi de sociale medier også fordyrer processen. For selvom det er gratis at deltage i debatten, køber mange politikere nemlig annoncer på Facebook, og Bertel Haarder (V) siger, at han forventer at bruge 150.000 kroner af egen lomme på valgkamp op til det forestående folketingsvalg. Flere politikere samler tilsvarende penge ind til personlig valgkamp via sociale medier.

Der er ikke i sig selv noget galt med at gøre Facebook til en del af valgkampsbudgettet. Penge har lige fra det antikke Athen spillet en rolle i europæiske demokratier. Men det er alligevel værd at stoppe op og tænke over, hvilken form for demokrati vi ønsker. For selvom 150.000 kroner er en lav indgangs- barriere sammenlignet med mange andre demokratiers valgkampe, tyder meget på, at fænomenet vil blive større i fremtiden. Og mon ikke de fleste danskere helst så, at den økonomiske tærskel til at føre valgkamp blev sænket?

I den demokratiske valgkamp har Facebook fået en enestående funktion, fordi virksomheden ejer den platform, som politikere i stigende grad benytter til at komme i kontakt med vælgerne. Det betyder helt konkret, at en del af de penge, der skydes i den demokratiske proces, ender i lommen på amerikanske investorer. Det ville der ikke være noget galt med, hvis man kunne se, at techgiganterne tilsvarende investerede seriøst i det danske demokrati. Men det er svært at få øje på. Facebook tiltag er oftest reaktioner på problemer, ikke uopfordrede idéer af egen drift til, hvordan den demokratiske debat styrkes.

Ikke bare økonomisk har de globale tech-giganter presset sig ind som mellemled. Det gælder også indholdsmæssigt. Tidligere folketingskandidat Suzanne Bjerrehus har for eksempel fået slettet indlæg, der ikke lå inden for Facebooks politiske normalitet. Denne normalitet har en politisk profil, som ikke er til debat og ikke er under demokratisk kontrol.

Techgiganterne har ikke en politisk kultur, men en organisk kommerciel. Der sidder en hær af ansatte til at slette indlæg. Disse mennesker har ingen politiske argumenter. De har lært at sige, at de sletter indlæg, som strider mod firmaets regler eller virksomhedens politik. De har ikke noget ansigt, man kan sjældent komme i kontakt med dem, og man kan ikke diskutere med dem, hvor rammerne skal være for politisk debat. Men de forvalter tidens store platform for politisk debat, og politikerne indretter sig derfor efter platformens eksistens i stedet for at tøjle den. Det er højst usikkert, om vores børnebørn om 50 år vil have grund til at glæde sig over den overgang, der foregår lige nu. For selvom de sociale medier ser ud til at spare ressourcer, koster de dyrt på mange andre måder.