Facebook trænger til rammer

Alt for længe har politikere undladt at stille krav til Facebook

Facebook har betydning for, hvem der leder lande. De seneste dage har budt på flere nyheder, der fortæller den historie. Norges justitsminister fra Fremskridtspartiet, Sylvi Listhaug, er trådt tilbage på grund af et budskab afleveret på det sociale netværk, og i USA er en sag om potentielt tyveri af personlige data fra 50 millioner mennesker på Facebook eksploderet. Det kan have været med til at give Donald Trump verdens mest magtfulde embede som USA’s præsident.

Det har været tydeligt længe, at Facebook har fået en indflydelse, der ikke kan sammenlignes med avisers eller tv-stationers. Men det amerikanske mega-medie, der også har magt over publicistiske mediers mulighed for at nå mange læsere, har ikke selv kunnet løfte det ansvar, der hører med til at have stor magt i demokratiske samfund. I stedet har man længe overhørt flere rimelige kritikpunkter. Almindelige mennesker har vanskeligt ved at få kontakt til en medarbejder fra firmaet, så det kan tage år at få nedlagt en afdød slægtnings profil.

Facebooks ledelse har ikke reageret på gentagen kritik af, at man generelt ikke står til rådighed for spørgsmål fra pressen. Hvis man slår op i landets dagblade, vil man se, at danske journalister generelt ikke har adgang til at stille kritiske spørgsmål til den amerikanske mediegigant. Dermed har Facebook brudt med en tradition blandt større medier for åben og kritisk samtale, som har været fuldstændig grundlæggende for udviklingen af demokratiet. I årevis blev Facebook set som et befrielsesprojekt, men på mange måder har det sociale netværk været et tilbageskridt for den offentlige debat, fordi det har fjernet de nedre grænser for, hvordan mennesker diskuterer politik.

Det uforståelige er, at vi har tilladt det. Danske politikere har ikke lavet regler, som byder Facebook at leve op til en ambitiøs presseetik, sådan som for eksempel aviser og tv-stationer skal. EU har heller ikke for alvor taget fat på de demokratiske problemer. Der er hverken nationale eller internationale krav til Facebook, som modsvarer den magt, der er koncentreret i den lukkede virksomhed.

Et børsnoteret selskab med en markedsværdi på 500 milliarder amerikanske dollars må kunne forpligtes til at besvare henvendelser fra forbrugere og journalister. Facebook er ganske vist langsomt begyndt at opbygge afdelinger, som holder øje med de mange verbale lovovertrædelser, der foregår mellem brugerne. Men som på andre punkter har Facebook lukket ørerne længe og sætter for sent og svagt ind, når der endelig sker noget.

Techkæmpen er som en glad teenager, der har udviklet en stærk krop tidligt, mens omtanke og samvittighed ikke er fulgt med. Facebook har derfor brug for helt anderledes klare rammer. Lovgivere må udarbejde effektive love for, hvad samfundet forventer af et medie, der har indflydelse nok til at spille en rolle for, hvem der har regeringsmagten i demokratiske samfund.