Fælles om den uregerlige ånd

Helligånden går, hvorhen den vil. Det minder pinsen os om

Ånd er en uhåndgribelig størrelse. Ordet kan betyde alt muligt. Fodboldspillere kan have holdånd, oprørere kan have revolutionsånd, og mennesker kan berøres af Helligånden, som det fortælles om i landets kirker i morgen, hvor pinsen fejres.

Men ikke bare på dansk bevæger ordet sig i alle mulige retninger. Ordet blæser også fra sprog til sprog og tager nye og anderledes betydninger. Det danske udtryk har en særlig anvendelse, der adskiller sig fra brugen på svensk eller norsk. Det skyldes ikke mindst N.F.S. Grundtvig, hvis salmetekster om ånd har haft stor indflydelse på folkesproget.

Historisk har vores begreb om ånd rødder i kristendommen. Og ånden har skabt sproglig bevægelse, siden de første kristne blev grebet af den. I Bibelens pinseunder kan de mange forskellige folkeslag i Jerusalem pludselig forstå fremmede tungemål. De overskrider sproglige skel, og der dannes en enhed ud af forskelligheden. Ånden legemliggør sig i en gruppe mennesker, der stifter et kristent fælleskab.

Fortællingen er sælsom. Helligånden kommer som vindstød ind over folk, der er forsamlet i den første pinse. Uventet, overraskende, og uden at de har kommanderet den hid. De får en trang til at gøre noget, som ikke kommer fra dem selv. Det stikker dem i hjertet, står der, da de hører apostlen Peter berette om den korsfæstede, og næsten 3000 mennesker slutter sig til bevægelsen den dag.

Kristne har siden søgt at viderebringe budskabet om Helligånden, selvom det er svært. Den går, hvorhen den vil. Vi kan ikke besidde den. Men samtidig virker Helligånden konkret og tæt på menneskelivet. Den stifter fællesskab, og den præger vores liv sammen. Helligånden er ikke flygtig og fjern, men nærværende og bærende.

Helligånden er del af den treenige Gud, som kristne samles om i morgen i kirker over hele verden. Vi er fælles om det, der ikke kan beherskes, men som vi beder om skal beherske os. Det er i pinsen værd at huske på den uregerlighed, Guds ånd også har. Den bliver let nedtonet i en kultur, der lægger mest vægt på kristendom som et budskab om velgørenhed og næstekærlighed.

Man skal være varsom med at frakende andre ånd, siger professor emeritus Niels Jørgen Cappelørn i dagens avis. Blandt kristne er der tendens til at tale om andre som ånd-løse. Når vi bruger ordet åndløshed som skældsord, mener vi ganske vist oftest udannet, materialistisk eller blind for det, der er større end os selv. Men hvem der egentlig er åndløs kristeligt set, må man altid stille sig forsigtigt spørgende overfor.

De tusindvis af mennesker, der udvidede det kristne fællesskab i den bibelske fortælling om åndens komme over Jerusalem, blev fundamentet for den globale kirke, der i dag tæller over to milliarder mennesker. Begivenheden forstås som kirkens grund- læggelse, og derfor kaldes pinsen også kirkens fødselsdag. Tillykke og glædelig pinse!