Prøv avisen
Leder

Fair play for debat om EU-forbehold

Retsakter i EU's retlige samarbejde bør deles nøgternt med EU-modstandere, mener dagens lederskribent. Foto: Paw Gissel.

EU-modstanderne bør have materiale om retsforbeholdet

For få år siden ville man have betragtet det som en utopi: at et bredt flertal i Folketinget kort ført den ordinære valgperiodes udløb skulle være i stand til at indgå væsentlige politiske forlig. Så meget desto mere opmuntrende er det, at selvom folketingsvalget er umiddelbart forestående, lykkes det faktisk regeringen og den borgerlige opposition at arbejde seriøst sammen om vigtige opgaver i disse uger. Det gælder for eksempel bestræbelserne på at få et grundlag for en folkeafstemning om Danmarks forbehold på EU's retlige område. De EU-positive partier mødes intenst for at afklare, hvilke dele af dette samarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele man vil holde sig ude af. Den såkaldte tilvalgsmodel giver blandt andet landet en mulighed for at være med i det europæiske politisamarbejde, Europol, samtidig med at man fastholder en strammere udlændingepolitik end de øvrige EU-lande.

I skrivende stund er aftalen ikke faldet på plads, men alt tyder på, at det vil ske. Det betyder, at en folkeafstemning kan gennemføres efter folketingsvalget, formentlig til januar, samt at de EU-venlige partier ikke indbyrdes behøver at skændes om den del af EU-politikken i valgkampen.

Meget positivt kan siges om det, men desværre overskygges det positive af, at de EU-kritiske partier - Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance - forholdes vigtig information, i hvert fald så længe regeringen, SF, Venstre og De Konservative forhandler. Kun de partier får de papirer, som embedsmændene skriver. Regeringen henholder sig til den meget omstridte paragraf 27, stk. 2, som kom ind i offentlighedsloven for et par år siden. Det er den, der sikrer en minister et ”fortroligt rum” til forhandlinger, så journalister eller politiske modstandere ikke kan få udleveret relevante dokumenter, mens forhandlingerne står på.

Embedsmænd fra seks ministerier samlet i en analysegruppe er ved at gennemgå alle retsakter i EU's retlige samarbejde, som Danmark står uden for, og det vil senere munde ud i en analyse som oplæg til folkeafstemningen om at afskaffe dele af retsforbeholdet. Frygten blandt EU-modstanderne er, at denne rapport bliver politisk farvet i den lukkede proces, men det er de EU-kritiske partier afskåret fra at følge med i. De er oprørte over forskelsbehandlingen, som kan få betydning for deres kampagner, når folkeafstemningen kommer. Det handler om demokratiets spilleregler, og i forhold til dem optræder de EU-positive partier unødigt arrogante. De risikerer at skade deres egen sag ved at bidrage til vælgernes fornemmelse af, at modstanderne ikke får fair play. Det bør de have.

hhh