Falske nyheder er undergravende

Derfor bringer Kristeligt Dagblad ingen aprilsnar i år

Lige siden 1600-tallet har det været en udbredt gækkeleg at lave aprilsnar. Den 1. april har man i hele Europa haft den særlige forårstradition at narre andre til at tro på en opdigtet historie.

Siden begyndelsen af 1900- tallet tog medierne aprilsnarren til sig, og med skiftende grad af opfindsomhed og humor har især aviserne bundet deres læsere historier på ærmet. Alt sammen i en tone af munterhed og sjov bare denne ene dag.

Også Kristeligt Dagblad har serveret april-snar-historier for avisens læsere, men i år gør vi det ikke. Udbredelsen af falske nyheder, af misinformation og af ren og sker propaganda på internettet har gjort, at vi i stedet bruger spalteplads i dagens avis på at fokusere på netop den bekymrende udvikling.

Fra at have været en årlig begivenhed den 1. april er udbredelsen af falske historier blevet en daglig foreteelse på internettet. Ikke mindst under præsidentvalgkampen i USA florerede falske nyheder, som blev spredt via sociale medier som Facebook og Twitter og søgemaskinen Google.

Det er indlysende farligt for den generelle tillid i et samfund, hvis man ikke kan skelne mellem sandt og falsk, sådan som det sker på sociale medier. Og det er en trussel mod demokratiet, hvis man som borger ikke længere kan stole på, hvad man ser eller læser.

USA’s præsident Donald Trump har gjort det til en del af sin kommunikationsform at så mistillid til alle de medier, der skriver kritisk om ham. Han betegner helt konsekvent etablerede medier med ordene ”fake news”, og han har udnævnt den etablerede presse til at være en ”fjende af det amerikanske folk”.

Dermed kan han lettere etablere sin egen virkelighedsforståelse og kommunikere den til sine vælgere via de sociale medier, og Trump er da også den præsident, der har introduceret begrebet ”alternative fakta”.

Det sammensurium, der udgøres af falske nyheder, misinformation, vildledning og propaganda, er ikke noget nyt fænomen. Det kendes helt tilbage fra romerriget, men med massemedierne i det 19. århundrede blev misinformation og propaganda langt mere udbredt. I Første Verdenskrig brugte den britiske regering propaganda for at vende briterne mod tyskerne. I Anden Verdenskrig brugte nazisterne propaganda for at vende befolkningen mod jøderne. Under den kolde krig udfoldedes propaganda især fra øst mod vest.

Et fællestræk ved propagandaen var, at den blev statsstyret. Det kostede mange penge at nå store befolkningsgrupper.

Det nye er, at det med de sociale medier nu er muligt for enkeltpersoner at påvirke mange mennesker uden nævneværdige omkostninger. Tværtimod er der mennesker, der har gjort det til en levevej at udsende falske nyheder, som går viralt og skaber stor trafik og dermed mange læsere på nettet. De tjener penge på de annoncer, der vises sammen med de falske nyheder.

Det er også blevet lettere for andre landes regeringer at udøve avanceret påvirkning af befolkningen i et land under en valgkamp. Rusland har med stor sandsynlighed blandet sig i den amerikanske præsidentvalgkamp til fordel for Donald Trump, og det er sket mere sofistikeret end med gammeldags propaganda. I år er der frygt for, at Rusland, der ønsker at se et svækket EU og Vesten, vil gøre sit for at påvirke vælgerne til først det franske præsidentvalg og siden det tyske valg til forbundsdagen.

Misinformation og falske nyheder er med til at skabe mistillid i et samfund. Mistillid virker undergravende, og i et miljø præget af mistillid kan populismen vokse. Målet må være, at flere mennesker får øjnene op for betydningen af troværdige medier. Kampen mod de falske nyheder begynder der.