Fasten er en tid til besindelse

Den gamle kirkelige faste minder om mådeholdets betydning

Den filosofiske psykolog Svend Brinkmann har fået næsten gurustatus med sine tre storsælgende bøger ”Stå fast”, ”Ståsteder” og ”Gå glip”. I alle bøger kredser han om betydningen af at forsage tidens selvudvikling, at være rodfæstet og at turde udvise mådehold. Hans seneste bog fokuserer netop på kunsten at begrænse sig, fordi mennesker ikke bare formes af alt det, de vælger til, men i høj grad også af alt det, de vælger fra og går glip af. I et sekulariseret liv, som de fleste lever, har selvudviklingen i et vist omfang optaget religionens plads, og når livsperspektivet er dette ene korte liv, fylder mennesker det manisk op med aktiviteter i en evig og umættelig jagt på fylde og lykke.

At Brinkmanns bøger kan sælge så godt, som de gør, er forståeligt. Langt de fleste mennesker oplever formentlig deres liv og samtid som bestandigt accelererende, informationsmættet og overvældende. Nogle undersøgelser viser, at mennesker i dag sover to timer mindre i døgnet end i 1800-tallet. Alle ting går hurtigere. Fastfood og speeddating er to tidstypiske fænomener. Og det ligger lige for at tolke den hastigt voksende udbredelse af stress, depression og udbrændthed som en følge af hastighedsforøgelsen i livet.

Brinkmann trækker ikke på den dybe visdomstradition, der findes i den kristne historie. Men hans iagttagelser og opfordring til mennesker om at finde modet til at begrænse sig, vise mådehold og nøjsomhed og gå glip af langt mere for derved at finde en ny forankring i livet, er gode ting at have med sig i den fastetid, som indledes i mange kirkesamfund i den kommende uge.

På søndag fejres fastelavn i landets kirker, men efterfølgende også i skoler og daginstitutioner. Fastelavn er blevet en folkelig slå-katten-af-tønden-børnefest, og det er formentlig de færreste, der forbinder den med indledningen på den kirkelige 40 dage lange bods- og fastetid frem mod påske. Fastelavn er et plattysk ord og betyder aftenen før fasten. Men fasten indledes først på onsdag, askeonsdag, hvorfra der er 40 dage til påskesøndag, når søndage ikke tælles med.

Fastetiden er i den kirkelige tradition en tid til besindelse på sit liv og sin tro med fokus på Jesu opstandelse påskedag. Den kirkelige tone er alvorsfuld, og askeonsdag hedder dagen, fordi man her i den katolske kirke – og nu også i stadig flere af landets sognekirker – får tegnet et kors på panden med aske, som symboliserer den menneskelige forgængelighed og derfor også er et kald til omvendelse.

I mange år har fasten i folkekirken været betragtet som et udtryk for gerningsretfærdighed og en ydre fromhed, som der er blevet taget afstand fra. Men den forståelse dominerer ikke længere i kirken. Tværtimod oplever mange med Svend Brinkmann et voksende behov for at ændre deres livsform og søge mådehold, nøjsomhed og selvbegrænsning.

Fasten er et godt sted at begynde. Moderne faste er ikke nødvendigvis at afstå fra særlige former for mad eller vin, men kan også være en faste fra andre af de ting, der fylder hverdagen og tanken. Flere siger, at de faster fra tv, computeren, sociale medier eller på anden måde fra den støj, der fylder bevidstheden og gør det sværere at fokusere, koncentrere sig og være stille.

At faste kan være at gå glip af ting og derved opdage, at der er en berigelse i forenklingen af hverdagen, fordi den giver plads til eftertanke, selvransagelse og bøn. Det er meningsfuldt at skrue ned for hverdagens larm for at give plads til den fordybelse, som forekommer at være bestandigt sværere at finde.