Fattigdom

DE STORE resultater udeblev ved FN's topmøde om fattigdom i Geneve, der sluttede i weekenden. Mødet, der skulle være en effektiv opfølgning af det sociale topmøde i København for fem år siden. De små resultater af Geneve-mødet blev juridisk uforpligtende erklæringer om at bekæmpe fattigdommen. Hverken bedre markedsadgang for fattige lande, gældslettelse eller øgning af bistand skete der noget konkret med. FN har for nylig sat sig som mål, at halvdelen af de mennesker, som i dag lever i ekstrem fattigdom, skal leve bedre i 2015. Siden det sociale topmøde i 1995 er antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, vokset med omkring 200 millioner til nu 1,2 milliard. Danmark, Sverige, Norge og Holland er stadig ene om at opfylde den af Københavnsmødet satte anstændighedsstørrelse for bistand til fattige lande på 0,7 procent af bruttonationalproduktet. Når det regner på præsten, drypper det på degnen, lyder et dansk mundheld. Troen på den såkaldte trickle down-effekt bar i mange år strategierne for fattigdomsbekæmpelse: liberalisering og udvikling af markedsøkonomien var den eneste opskrift. Når blot nogle i toppen af de fattige økonomier fik gang i forretningerne og penge i kassen, ville velstanden automatisk brede sig nedad, mente man. Siden er der set slemme eksempler på, at de i toppen af de udviklingstørstende samfund formår at beholde kassen for sig selv. Og samtidig har den kolde krigs ophør åbnet for et mere udogmatisk syn på liberalismens velsignelser. Social udvikling må komme fra bunden, er nu forståelsen - med investeringer i uddannelse, i sundhed. Investeringer, disse lande har dårligt råd til. Og som ikke tiltrækker udenlandske investorer, der forventer kontant afkast. Københavnsmødet var et vendepunkt, siger EU's udviklingskommissær, Poul Nielson, der tilskriver dette møde æren for nye, mere socialt orienterede holdninger hos blandt andre Verdensbanken og Valu-tafonden. De nye holdninger her er dog snarere udtryk for de generelle nye erkendelser. Men under alle omstændigheder: de handlinger, der skulle gøre et vendepunkt uoversebart, lader endnu vente på sig. Den årlige FN-rapport om verdens økonomiske og sociale tilstand konstaterede i går, at der ventes samlet vækst i verdensøkonomien i år på 3,5 procent. Den gode udvikling ventes især i USA, i Vesteuropa og i dele af Asien. Den fattige verden ventes at sakke yderligere bagud. Geneve-mødet gjorde ikke anstalter til en effektivt bedre fordelingspolitik. Det er fattigt. ls