USA's nationale festdag med mislyde

USA er splittet, men landet er før kommet styrket ud af kriser

Den 4. juli er en særlig dato i den politiske historie. I 1776 på denne dag blev den amerikanske uafhængighedserklæring underskrevet i Philadelphia. Verden blev aldrig den samme igen. En ny nation var skabt. Ikke en klassisk nationalstat, men en nation baseret på en idé. Det var både dengang og i dag enestående.

Idéen bag USA er radikalt demokratisk, for ifølge grundlovsfædrene, eller The Founding Fathers, der underskrev erklæringen den 4. juli 1776, er alle mennesker født lige og har samme rettigheder. At være amerikaner er derfor ikke defineret ved at have en bestemt tro, hudfarve eller historisk tilhørsforhold, men alene ud fra, om man kan tilslutte sig den amerikanske idé. Når vi næsten 250 år efter stadig diskuterer, hvad det vil sige at være amerikaner, og hvem der føler sig mest hjemme på den enorme landmasse mellem Stillehavet og Atlanterhavet, skyldes det, at grundlovsfædrenes smukke idé aldrig rigtig passede med virkeligheden. Datidens mange slaver var ikke omfattet af de nye demokratiske rettigheder, kvinder havde heller ikke stemmeret, den højt besungne private ejendomsret var ej heller inden for alles rækkevidde – der er mange eksempler på dette gigantiske gab mellem idé og virkelighed.

Den smertefulde sandhed er, at USA lige siden har levet med denne splittelse. I disse uger udspiller sig en ny, urovækkende runde i den tilsyneladende evige historie om racismen i USA. Store dele af landets sorte befolkningsgruppe føler sig stadig ikke som fuldgyldige medlemmer af samfundet. Arven fra slaveriet og Borgerkrigen er smerteligt levende, sårene aldrig helet. Den nuværende præsident gør intet for at forsone, tværtimod, men da splittelse altid har været Donald Trumps taktik, kan det ikke undre. Uforsonligheden mellem USA’s fløje går da også længere tilbage end Trump; det politiske system på føderalt niveau har i årevis været handlingslammet og præget af dyb animositet mellem rød og blå blok. Det kan i sandhed være svært at se, hvordan heling kan opnås i fremtiden – også med en eventuel udskiftning i Det Hvide Hus.

Men måske er spørgsmålet forkert stillet, og forventningen ikke afstemt med den amerikanske virkelighed. For hvornår var USA egentlig karakteriseret ved harmoni? Efter den knusende sejr i Anden Verdenskrig fulgte rigtignok en periode med fremgang og stabilitet under Dwight D. Eisenhower – men det kom så i stærk kontrast i 1960’erne. Pendulering mellem fred og konflikt er normen.

Efter den fantastiske uafhængighedserklæring var underskrevet dengang i 1776, brød krigen mod briterne ud. Landet er simpelthen født i revolution, og det glemmer vi undertiden på denne side af Atlanten. Situationen lige nu er bestemt ildevarslende. Men USA er før kommet igennem svære perioder, og der er historisk belæg for at tro, at det sker igen. Vi andre gør derfor klogt i at nedtone alarmismen over Amerikas udvikling.