Prøv avisen
Leder

Flere bør hjælpe udviste børn

Af Henrik Hoffmann-Hansen, Politisk redaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Afviste asylsøgere med børn skal ikke have ophold, men hjælpes

Problemerne for afviste asylansøgere med børn synes at vokse måned for måned. I lørdags blev der demonstreret for at forbedre børnenes forhold i udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård. Deres forældre vil eller kan ikke rejse hjem, og derfor er børnene kommet alvorligt i klemme. Det er virkelig trist. Det er selvfølgelig langtfra første gang, at børn rammes af deres forældres konflikter, men det kan ikke retfærdiggøre den gensidige gidseltagning, børnene reelt udsættes for.

Forældrene skubber i mange tilfælde børnene foran sig i håbet om, at de dermed kan skaffe hele familien asyl, selvom de allerede har fået afslag. Fra politisk hold bruges den hårde kurs over for familierne til at demonstrere udadtil, at Danmark fører en restriktiv asylpolitik.

Det store dilemma er, at begge parter i konflikten har en pointe. På den ene side skal mennesker, der ikke har ret til asyl, rejse hjem, hvis det overhovedet er muligt. Man skal vitterligt ikke kunne omgå systemet ved at skubbe børn foran sig. På den anden side er det ikke svært at forstå kritikken af de forhold, børnene vokser op under på udrejsecentrene, ofte gennem en længere årrække. At 61 procent af børnene på Udrejsecenter Sjælsmark, ifølge en rapport fra Røde Kors, opfylder kriterierne for psykiatrisk diagnose er meget bekymrende. Afsondringen fra det danske samfund kan være invaliderende og isolerende. Og menneskeligt kan man godt forstå, at familier, der skal rejse tilbage til Iran, Irak eller Syrien, helst vil blive i Danmark, hvor børnene har udsigt til en bedre opvækst, men det er stadig ikke i sig selv grund nok til at opnå asyl.

Det er blevet nævnt, at Danmark har tiltrådt FN’s Børnekonvention, og ifølge den skal samfundet tage hensyn til barnets ret til liv og udvikling, ret til at blive hørt, ret til en sikker opvækst samt ret til hjælp og ligelig behandling i retssystemet.

Det er rettigheder, som selv mange danske børn desværre bliver berøvet. Man kan ikke bruge uret mod én gruppe til at retfærdiggøre uret mod en anden, men overordnet får børnene i Sjælsmark og Kærshovedgård meget stor opmærksomhed, sammenlignet med, hvad andre udsatte børn herhjemme i øvrigt får. Det gælder for eksempel børn af psykisk syge forældre, misbrugere eller indsatte i fængsler.

En vigtig forskel er dog, at for de grupper forsøger samfundet som hovedregel at lindre og mildne konsekvenserne af de sociale problemer for børnene. Det gør man ikke for de afvistes børn. Her kunne stat og civilsamfund træde klarere i karakter. Kirkelige og humanitære foreninger kunne for eksempel se en opgave i at hjælpe og støtte børnefamilierne bedre. Ligesom staten burde overveje, om man trods alt ikke kunne placere dem andre steder end i centre med psykisk ustabile og kriminelle voksne. Kort sagt burde det være muligt at hjælpe børnene og deres familier, uden at man sender et signal om, at enhver børnefamilie kan vente sig til asyl.