Prøv avisen
Leder

Flere sprog på tallerkenen, tak

Danskere burde være mere ambitiøse med sprog

Sprogløse verdensborgere. Sådan hedder en bog, der lige er udkommet om danskernes kurs, når det gælder beherskelse af fremmedsprog. Udviklingen er kun gået en vej. Vi er blevet bedre til engelsk, men dårligere til alle andre sprog.

Det er en kæmpe ændring for en kultur som den danske, der gennem hundreder af år har haft mange forbindelser til Tyskland og resten af det europæiske kontinent. Herfra har vi fået bærende kulturbevægelser som kristendom, humanisme og demokrati. Men den fortsatte optagelse af kulturelle input fra kontinentet indsnævres i disse år, fordi vi ikke længere kan tale de andre europæiske sprog.

Men der er også økonomiske argumenter for at kunne flere sprog, mener bogens forfattere, professor emeritus Per Øhrgaard og Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor i fransk på Københavns Universitet. Dansk erhvervsliv kunne tjene mere, hvis Danmark havde flere sprogkompetencer.

Finansminister Kristian Jensen (V) var inde på noget lignende, da han var udenrigsminister: Danmark skulle tjene mere på handlen med tyskerne. Han understregede, at handlen gik hånd i hånd med en opnormering af forholdet til tysk kultur. Men der kom aldrig det store ud af den bebudede satsning på forholdet til Tyskland.

Kristian Jensens drøm om bedre udbytte af den stærke tyske økonomi illustrerer den politiske slingrekurs på området godt. Man er klar over, at der er muligheder i den store nabo mod syd. Og man ville egentlig gerne i bedre kontakt med tyskerne. Men man skruer ikke op for de sprog-uddannelser eller kulturtiltag, der ville lette handlen.

Tværtimod har vi skåret ned. Der uddannes i dag kun mellem 10 og 25 universitetskandidater om året i store sprog som tysk og fransk. Det er alt for lidt, og gymnasierne forventer, at der kommer til at mangle undervisere i sprogfagene. Fagene er blevet beskåret i årevis, fordi der har været en politisk præmis om, at sprogfag var uddannelser til arbejdsløshed. Men ifølge Øhrgaard og Verstraete-Hansen er der meget lav arbejdsløshed blandt de sprogligt specialiserede.

I dag må man som Dansk Industri efterlyse en klar politisk strategi for danskernes fremmedsproglighed. Det må gennemtænkes, hvad der gavner landet, når det gælder sprog, og der må sættes klare mål for kendskab til fremmedsprog.

I sidste ende handler sprog dog ikke bare om økonomi. Det handler også om, hvem vi vil være.

Hvis vi kun ser film fra USA og læser nyheder fra engelsksprogede medier, er det et snævert verdenssyn, vi får. For der findes helt andre tilgange til verden i andre sprogområder. Danskerne kan udvide både horisonten og indtægterne ved at slå vinduerne op til de mange andre sprog, der eksisterer omkring os.