Flygtningedebat mangler realisme

Integrationen bliver den store udfordring. Kirken gør sin del

Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad. Foto:

Det er kun rigtigt af regeringen, at den nu bakker op om en europæisk løsning af den overvældende flygtninge- og indvandrerstrøm, som i disse uger krydser Europas grænser.

Gårsdagens regeringsløfte om at bruge et større millionbeløb til at hjælpe også i nærområderne og samtidig tage imod 1000 af de særlige flygtninge, der er kommet til det sydlige Europa og her belaster samfundsøkonomien, er et vigtigt signal:

Flygtninge-og migrantkrisen kan kun løses ved en fælles europæisk indsats. Det duer ikke, at det ene land efter det andet lukker sine grænser i håbet om, at de flygtende og migrerende menneskestrømme går dem forbi.

Målet må være at begrænse og kontrollere hele menneskestrømmen. Det kan kun ske, hvis Europa samler sig om at forsvare sine ydre grænser.

Der er brug for en betydelig portion realisme i synet på den menneskestrøm, der nu styrer mod Danmark og det øvrige Europa. Den er ikke kun udløst af krigene og kriserne i Mellemøsten, men er en slags new normal, en ny normaltilstand. Trafikken vil kun vokse i de kommende år med den hastige befolkningsvækst i Mellemøsten og Afrika.

Langt hovedparten af dem, der kommer, vil ikke forlade landet igen. Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange der er reelle flygtninge, men vi ved, at langtfra alle er det. Sidste år fik kun hver fjerde af de asylsøgere, der kom til EU, status som flygtninge. Mange andre kommer, fordi de søger en højere levestandard.

Vi ved imidlertid med stor sikkerhed, at integrationen af de mange nye mennesker er vanskelig. For selvom man kan tage de mange mennesker ud af Mellemøsten, er det sværere at tage Mellemøsten ud af dem.

Den muslimske verden tillægger kvinder halv så megen værdi som mænd. Ligestilling findes ikke. Jøder forfølges, og Israels eksistens anerkendes ikke. Demokrati eksisterer ikke, menneskerettigheder overholdes ikke, og der hersker ikke religionsfrihed.

Det er en hyldest til Europa, at så mange gerne vil bo her, men Europa kan ikke forblive det frihedskontinent, som det heldigvis fortsat er, hvis de bærende europæiske værdier ikke holdes i hævd af kontinentets borgere.

Der har blandt nogle af de mest selvpromoverende debattører herhjemme været kritik af folkekirkens manglende indsats over for flygtninge og migranter. Men kirken skilter i modsætning til mange debattører ikke med nogen selvgodhed eller med det store sociale arbejde, der udføres rundt omkring.

Det er en naturlig del af de fleste kirkegængeres bevisthed, at der skal gives penge til velgørende formål og ydes en særlig indsats for samfundets svageste, herunder flygtninge og migranter. Og det sker så heldigvis også mange steder. Men der er ingen modsætning mellem dette vigtige kirkelige arbejde, som beskrives i dagens avis, og den sunde realisme. Man kan på én og samme tid behandle flygtninge og migranter godt og kærligt, men ønske menneskestrømmen begrænset. bjer