FN må indrette sig på ny virkelighed

FN var og er nødvendigt, men skal finde sin nye rolle

FN blev skabt af nødvendighed. På et tidspunkt, hvor store dele af verden lå i ruiner efter to verdenskrige, blev FN – Forenede Nationer – etableret som et fælles fundament i forsøget på at rejse sig efter de uhyrligheder, som ingen havde troet var mulige. Danmark var blandt de 51 stiftende lande. I dag er der 193 lande i FN, hvoraf de fleste var samlet til den årlige generalforsamling i New York i den forløbne uge.

FN var nødvendigt. Og FN er nødvendigt. Men meget i verden har ændret sig siden 1940’erne, og FN kan ikke længere gå ud fra, at organisationens eksistensberettigelse står lysende klart for kommende generationer.

Det hænger sammen med, at FN længe har været en svag organisation, som har excelleret i diplomatisk hændervriden og politisk uklarhed. Som har lanceret mængder af uforankrede, ufolkelige initiativer og FN-dage for dit og dat, der aldrig har slået rod. Som har udmærket sig ved at placere Saudi-Arabien for bordenden i Menneskerettighedsrådet. Og hvor FN’s Sikkerhedsråd, der også afspejler magtforhold fra tiden efter Anden Verdenskrig, ofte har vist sin manglende evne som handlekraftigt organ for global sikkerhed.

Problemerne med FN er mange. Men det betyder ikke, at FN er ligegyldigt. Faktisk er organisationen vigtigere end nogensinde i en tid, hvor verden i udtalt grad savner retning, og hvor gamle, bilagte konflikter truer med at bryde ud igen.

FN blev skabt på amerikansk initiativ, og perioden siden 1945 har været betegnet som pax americana, den amerikanske fred, fordi det var USA’s militære muskler, som sikrede verdensfreden. USA er stadig den militære supermagt, men tiden, hvor amerikanerne som verdens politimand griber ind i alle mulige og umulige konflikter, er forbi. Præsident Trumps tale i FN i sidste uge var et tydeligt udtryk for den Amerika Først-doktrin, som er det mest sammenhængende, man kan sige om Trumps udenrigspolitik. USA vil fortsat blande sig, men kun hvor det entydigt er i USA’s interesse. Selvom Trumps patriotiske retorik forståeligt nok kan skræmme i et lille land som Danmark, så tyder meget på, at Amerika Først-doktrinen rækker ud over Trump og derfor også er kommet for at blive. Vi skal indstille os på en virkelighed, hvor pax americana er ved at være forbi. Globalismen, troen på, at frihandel og sameksistens i den globale landsby uvægerligt vil føre til fred og fordragelighed, er forbi.

Det er den virkelighed, FN skal indrette sig på. En virkelighed, hvor organisationens rolle som forum for en fælles samtale mellem verdens lande er mere påkrævet end længe. Men også en virkelighed, hvor FN er nødt til at indstille sig på, at nationer har nationale interesser, som ikke altid kan jævnføres med FN-organisationers dagsordener. Aktuelt er det faktisk med de 17 bæredygtighedsmål lykkedes at skabe et fleksibelt samarbejde og en fælles retning for talrige regeringer, organisationer og virksomheder.

Ikke fordi verdens fremtid kan eller skal målstyres fra New York, men fordi vi uden fælles dags- ordener meget hurtigt kan ende et sted, hvor ingen af os ønsker eller kan være.