FN vil have ændret folkekirken

Dumt af FN at ophøje religionsløse stater til mål

”Regeringen bør påbegynde en diskussion om folkekirkens fremtid med udsigt til, at den kan blive en selvstændig kirke baseret på aktive medlemmer.” Sådan lyder opfordringen til Danmark fra FN, der i en ny rapport giver en evaluering af religionsfriheden i landet.

Folkekirken modtager ros for sit arbejde med flygtninge og sin kamp mod fremmmedfjendtlighed i rapporten, som er udarbejdet af specialrapportør Heiner Bielefeldt, der besøgte Danmark i marts 2016, men nu er gået af.

Men, lyder det også, folkekirkens ”privilegier kan have en diskriminerende virkning på andre religiøse og ikke-religiøse grupper og får ofte medlemmer af disse grupper til at føle sig som andenklassesborgere, hvilket kan skabe frustration og endda ydmygelse.”

Det er ganske vidtgående, at FN peger på den religionsløse stat som idéel ramme for multikulturelt samliv, selvom det ikke formuleres eksplicit. Det er også en fejl. FN gør sig selv upopulær ved at belære velfungerende demokratier moralsk, mens organisationen samtidig accepterer diktaturer som Saudi-Arabien i sit eget menneskerettighedsråd. Det ville skabe større respekt for den nødvendige globale aktør at fokusere på den mishandling af religiøse minoriteter, som finder sted Jorden rundt hver dag.

Overordnet må man også sætte spørgsmålstegn ved, om FN’s præmis er rigtig: Skaber det et sundere multikulturelt samfund at gøre staten religionsløs?

Den religionsløse stat i Frankrig og USA har let kunnet forenes med grov diskrimina-tion af for eksempel jøder. Sammenligner man de seneste par hundrede år i Skandi-navien med religionsløse stater som USA og Frankrig, er det ikke entydigt, at man har diskrimineret mere i nordiske kulturer med statskirker end i sekularistiske samfund.

Inddrager man religionsløse stater som Kina, Sovjetrusland eller Nazityskland bliver billedet endnu mere mudret. Disse sekulære kulturer udryddede religiøse mindretal. Der er ikke entydig forbindelse mellem stater uden religion og god behandling af mindretal. Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har rigtigt holdt fast ved, at en kristen ledekultur kan skabe både stabilitet og tolerance gennem årtier.

FN’s rapport er et skoleeksempel på, hvad der gør mange mennesker kritiske over for organisationen. Det er synd, for FN har en særlig rolle at spille i en verden, der bevæger sig i en usikker politisk retning i øjeblikket.

I stedet for at opfatte sig selv som et moralsk råd, der kommer ned fra bjerget med stentavlerne til de lyttende skarer, burde FN koncentrere sig om de store globale problemer, der koster mange menneskeliv. De europæiske domstole har siden accepten af kors på væggen i Italiens klasselokaler i 2011 forstået, at prisen for respekt i meget forskellige kulturer er, at man kommer disse kulturer i møde og erkender, at politisk moral ikke behøver være det samme i alle nationer til alle tider.