En stor udfordring lurer nu i horisonten for den danske folkekirke. Som det fremgår af Kristeligt Dagblad i dag, så bliver der ikke længere uddannet teologer nok til at afhjælpe den mangel på præster, der allerede nu har meldt sig i Udkantsdanmark.
For mens de store efterkrigsårgange blandt folkekirkens præster i disse år er på vej på pension, så falder antallet af nye teologiske kandidater til et alarmerende niveau. I 2014 blev der således kun udklækket 55 nye kandidater fra landets to pastoralseminarier, og folkekirken skal bruge mindst 100 nye kandidater om året for at undgå præstemangel fremover.
Situationen er alvorlig, i første omgang for folkekirken selv, men i anden omgang også for det danske samfund, hvis kristne kulturarv i et større perspektiv vil blive truet af den kommende mangel på præster. Kirke og kristendom har i forvejen været i defensiven op gennem det 20. århundrede, hvor individualisme, sekularisering og materiel overflod i den grad har trængt den kristne indflydelse i samfundsdebatten og kulturen tilbage.
Historisk set har kristendommen her som overalt i den vestlige verden haft en stor og væsentlig indflydelse på samfundet og kulturen i Danmark. Den har påvirket lovgivningen og moralen og stået som et korrektiv til både staten og tidsånden, når tingene bevægede sig alt for langt væk fra det, man i mangel af et bedre begreb kan kalde for ”de kristne værdier”.
Den rolle for kirken er og har længe været under forandring, men at teologien ligefrem skulle være ”faldet ud af den fælles dannelseshorisont”, som professor Nils Gunder Hansen citeres for i avisen i dag, er en foruroligende tanke for alle, der mener, at kristendommen stadig har noget at byde på som en nøgle til forståelse af livets store spørgsmål.
Ifølge Gunder Hansen indgik teologien tidligere helt naturligt i en fælles dannelsespakke sammen med filosofien, kunsten og litteraturen hos de unge universitetsstuderende, men i dag er der i denne gruppe kommet en langt større fremmedgørelse over for teologien. Dannelsen er med andre ord nu også på vej til at blive sekulariseret.
Om folkekirken kan vende denne udvikling, er et åbent spørgsmål, og de nuværende problemer med at besætte ledige præsteembeder i yderområderne lover ikke alt for godt. Folkekirken har i perioder før haft præstemangel, og det er blevet løst ved midlertidigt at tilbyde særuddannelser i teologi. Den vej kan folkekirken blive tvunget til at gå igen, men det højner næppe den teologiske kvalitet.
Med den dannelsens sekularisering, som Gunder Hansen er inde på i dagens avis, kan man godt frygte, at præstemanglen nu er kommet for at blive. Det er ikke godt for hverken folkekirken eller kristendom på dansk.