En af overraskelserne i det regeringsgrundlag, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på den sidste søndag i juni lagde frem for pressen, var konstateringen af, at ”Danmark er et kristent land”. Midt i kirketiden havde statsministeren et par timer forinden præsenteret regeringens ministre, så meldingen skulle formentlig ikke forstås sådan, at den nye regering vil gøre noget ekstraordinært for at holde hviledagen hellig.
Siden har debatten nærmest raset om for og imod, for er Danmark et kristent land eller ej, og hvad menes der egentlig med det?
Nu føjer Danmarks Statistik i sin seneste opgørelse over folkekirkens medlemstal så endnu en brik til det komplicerede puslespil, der tegner den danske identitet. Det har i en årrække lydt, at danskere på stribe melder sig ud af kirken. Det var også tilfældet omkring 2012, hvor debatten om homoseksuelle vielser fyldte godt op i medierne. En del meldte sig dengang ud i protest over den kirkelige modstand mod vielserne, andre meldte sig ud, fordi regeringen med lov vedtog dem, mens en tredje gruppe formentlig meldte sig ud i vrede over den daværende kirkeminister Manu Sareens politisering af kirkeministerembedet.
Men siden er udmeldelserne dalet til samme lave niveau som før. Danskerne forekommer at være upåvirkede af ateistiske gruppers kampagner for at få flere udmeldt af kirken. Selv ikke opfordringer om at melde sig ud for at spare penge sætter et tydeligt spor. Danskerne er, som afdøde teologiprofessor Hal Koch engang sagde, ”ikke til at smide ud af folkekirken”. Så i den stadig mere individualiserede tid, hvor danskerne ønsker frit valg på snart sagt alle hylder, er det interessante spørgsmål, hvorfor ikke flere melder sig ud af kirken.
Et af svarene er formentlig, at folkekirken både repræsenterer en forankring og en livsorientering i en på mange måder retningsløs og forvirret tid præget af eksistentiel utryghed. For snart 20 år siden skrev teologen Jørgen I. Jensen bogen ”Den fjerne kirke” om folkekirken, som få vil komme i, men endnu færre melde sig ud af. Også i dag nærer mange danskere en længsel og måske ubevidst tilknytning til kirken og alt det, den repræsenterer af søgen efter mening, også selvom meget tyder på, at mange har taget individualiseringen med sig ind i kirken. ”Jeg tror på min egen måde,” lyder den moderne trosbekendelse ofte.
Folkekirken har mange problemer. Men udmeldelser er ikke et af dem. Og skal man tro Gallups løbende målinger over danskernes forhold til kirkegang, går flere i dag i kirke end før. Regeringen har en pointe, når den fastslår, at Danmark er et kristent land. Folkekirkens død er i hvert fald stærkt overdrevet.