Det er mange penge, der sættes i omløb med regeringens sommerpakke, som skal sparke gang i økonomien. Blandt andet tager man 60 milliarder kroner fra danskernes indefrosne feriepenge og gør dem tilgængelige før tiden i håb om, at man bruger flere penge. Om det virker, vides ikke. Under alle omstændigheder giver den ubekymrede strøm af gaver fra regeringen dog noget mere grundlæggende at tænke over.
Danskerne har reageret på coronatidens skrækscenarier ved at bruge færre penge, men det politiske mål er at styrke landets økonomi ved at øge det private forbrug. Og netop forbrug er blevet det politiske løfte, der skal forløse os alle. Det skal forløse samfundsøkonomien ved at give erhvervslivet bedre indtjening. Det skal forløse privatpersonen ved at give en tryg psykologi i shoppingcenteret. Og det skal anspore vælgeren til at øge loyaliteten over for den magtfulde giver.
Men den politiske praksis kan give indtryk af, at man prøver at opnå vælgernes tillid ved at betale for stemmer med en kontant bonus. Det sås i valgkampen, hvor politikerne overbød hinanden med gaver til både højre og venstre og til klima, og det ses nu, hvor der deles penge ud for at få gang i hjulene. Det er en etisk overvejelse værd, om vi ønsker en politisk debat, der i så høj grad handler om at skrive de største checks ud.
Hvad blev der af politik som en fornuftig og vedholdende samtale med vælgerne om, hvordan man kan skabe en holdbar økonomi? Det var den samtale, der afgjorde den kolde krig, hvor Østblokken ikke i længden kunne skjule sin økonomiske uansvarlighed. Og det var den samtale, vi svigtede op til den økonomiske krise i 2008. Det kunne kun gå så galt dengang, fordi man havde opbygget en utopisk idé om at opbygge og videresælge gæld, samtidig med at velstanden bare gik op, op og op.
Det viste sig, da boblen brast, at der havde været mere ræson i den nordeuropæiske spare-realisme end i USA’s uansvarlige lånekultur. Der kan hentes megen inspiration i økonomen John Maynard Keynes’ tanker om at skabe gæld for at få økonomien på skinner. Men hans tanker er også blevet misbrugt historisk, hvilket socialdemokraterne burde vide. Hele logikken bag indebærer en fare for at efterlade en regning til næste generation.
Den økonomiske debat føres permanent, som om den var afskåret fra menneskesyn. Men det er den ikke. Svarende til idéen om mennesket som et stykke funktionsdygtig mekanik i vor tid ses en idé om den sunde samfundsorganisme. Vi må spørge os selv, om forbrugskulturen er dét demokratiske sundhedsideal, vi ønsker. Mere vil have mere. Det var for lidt med de 1000 kroner, regeringen i går forærede pensionister og studerende, lød reaktioner fra netop disse grupper straks. Som børn kræver vælgerne større gaver år for år. Den tankegang svarer præcis til de politiske visioner, der kommer fra Christiansborg.