Den er ambitiøs og atypisk, DR’s julekalender ”Den anden verden”, men er den også for uhyggelig?
Det mener både forældre og børn, der har klaget til DR over historien om skuespillerne ved ”Det Gyldne Teater”, der kæmper med at sætte årets forestilling op til tiden, samtidig med at den onde dronning i Sofie Gråbøls skikkelse mæsker sig i Snehvides indvolde – når hun da ikke ligner noget, som Stanley Kubrick har opfundet til filmen ”Ondskabens hotel”.
Alt dette uhyggelige sker i den parallelverden, der har givet serien navn, hvortil teenageren Sara forsvinder i sine drømme. Et eventyrunivers a la brødrene Grimm, hvor historierne om Snehvide, Askepot og muligvis flere – julekalenderen er jo ikke slut endnu – flettes sammen med nutidsplanet, hvor ungdomskæresteri og savnet af en afdød ægtefælle fylder godt op i tv-landskabet.
Hvor man i parallelverdenen er hensat til et fantasiunivers drømt frem i 1800-tallets Tyskland, er man i ”real time” i den middelklasse-danske kernefamilie-hverdag, vi kender fra så mange samtidsfilm. Hvordan de to – Grimm og køkkenvask-realismen – troværdigt skal mødes, er ikke det mindst spændende i ”Den anden verden”.
Serien inviterer til en række overvejelser af både æstetisk og eksistentiel karakter, og alene at klandre den for, at den er uhyggelig og ikke julenisset nok, er at skyde forbi målet. Man kan med større ret rose producenterne for at slå store brød op og aktualisere den europæiske litteraturarv. Man klager ofte over – og ikke med urette – at børn og unge ikke kender deres klassikere, men i ”Den anden verden” kommer de faktisk i berøring med et univers, der tager eventyret alvorligt.
Hvis man aldrig selv læser H.C. Andersen og brødrene Grimm, kan man måske tro, at eventyr er hyggelige historier uden modhager, harmonisøgende nostalgi for biedermeier-segmentet, men denne disneyficering ligger langt fra sandheden. Som den japanske forfatter Haruki Murakami sagde under sit nylige Danmarks-besøg, hvor han modtog H.C. Andersen-prisen: ”Andersens eventyr er jo uhyggelige!”. Det er de nemlig, samt ganske meget andet, ikke mindst kristendomsforkyndelse.
Det er ”Den anden verden” ikke, og det burde kritikken rette sig imod, fremfor om serien er uhyggelig eller har for få nisser med på scenen. For selvom vi efterhånden har vænnet os til, at DR’s julekalendere gør alt, hvad de kan for at styre uden om julens budskab, er det vedvarende værd at påpege svigtet.
Tv-stationerne viser faktisk selv vejen for julekalendersuccesser, for seerne falder jo ingenlunde fra, når man tør stå ved kristendommen og lave tv om kristendommens grundlægger eller Grundtvig – som i succeserne ”Jesus og Josefine” fra TV 2 og ”Pagten” fra DR. Så mere af det, tak, men indtil da er brødrene Grimm ikke nogen dårlig idé at aktualisere. ”Den anden verden” er tv for børn og unge, der tager både seerne og klassikerne alvorligt.