Forskellen på Pia og Johanne

Enhedslisten lægger op til den store skuffelse

Frustrationerne i Enhedslistens bagland er forståelige, og et af de større temaer på årsmødet blev, om partiet skal stemme imod næste års finanslov.
Frustrationerne i Enhedslistens bagland er forståelige, og et af de større temaer på årsmødet blev, om partiet skal stemme imod næste års finanslov. Foto: Camilla Rønde Denmark.

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, præsterede et klassisk pr-nummer, da hun midt under Enhedslistens årsmøde i lørdags bekendtgjorde, at DF da gerne indgår en finanslovsaftale, hvis ikke Enhedslisten vil. DF har kun to små betingelser, nemlig at u-landsbistanden halveres og alle stramninger i udlændingepolitikken genindføres. På den måde fik Pia Kjærsgaard både markeret sig selv og drysset salt i det åbne sår i samarbejdet mellem Enhedslisten og regeringen. Såret bliver dybere og dybere i takt med, at regeringen dropper sine røde valgløfter og gennemfører mere og mere af oppositionens politik.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten skærper kravene til regeringen

Frustrationerne i Enhedslistens bagland er forståelige, og et af de større temaer på årsmødet blev, om partiet skal stemme imod næste års finanslov. Som ventet endte det trods alt med, at folketingsgruppen kan forhandle finansloven på egen hånd, selvom det endelige resultat stadig skal godkendes af hovedbestyrelsen. Den blev angiveligt en tand rødere ved hovedbestyrelsesvalget i går, men det kommer næppe til at gøre nogen reel forskel. Enheds-listen kommer til at stemme for næste års finanslov, alene ud fra den betragtning at et folketingsvalg nu vil sende Lars Løkke Rasmussen (V) tilbage i Statsministeriet.

Noget andet er, at det kommer til at gøre ondt i baglandet. Partileder Johanne Schmidt-Nielsen skruede højt op for retorikken og truslerne mod regeringen, men så meget desto større bliver skuffelsen, når man til efteråret sandsynligvis må stemme for en finanslov, der udmønter økonomiske forlig med borgerlige partier om stramninger af førtidspension, kontanthjælp, Statens Uddannelsesstøtte og længere arbejdstid.

Selvfølgelig kan Enhedslisten få nogle konkrete indrømmelser i finanslovsforhandlingerne, præcis som Dansk Folkeparti i årevis fik under VK-regeringen, men bliver det blot symbolske indrømmelser, vil Enhedslisten slet ikke kunne fejre det, som Pia Kjærsgaard plejer at fejre sine symboltriumfer. For vel er der ligheder ved de to partier: De er begge populistiske, ledes af dynamiske kvinder med stor vælger-appel, og de kan stille urealistiske finansieringsforslag som at stoppe bloktilskuddet til Grønland eller brandbeskatte boliger og virksomheder. I rollen som parlamentarisk støtteparti er der imidlertid klar forskel: Hvor Dansk Folkeparti er topstyret, er Enhedslisten bundstyret. Og hvor Dansk Folkeparti i det store og hele accepterer markedsøkonomien, drømmer Enhedslisten om et helt andet samfund.

Dermed er partiet ideologisk i opposition til regeringen i almindelighed og Radikale Venstre i særdeleshed. Og derfor er der heller ikke udsigt til meget andet end skuffelse for de revolutionære drømmere.hhh