Ugens vigtigste bog udkommer i morgen, hvor Ahmed Akkaris 450 sider lange beretning Min afsked med islamismen lander på boghandlernes diske.
Her fortæller den tidligere imam om sin barndom i Tripoli og Nordjylland, om omvendelsen til islamismen, den fatale rejse til Mellemøsten i forlængelse af Muhammed-tegningerne og om opgøret med tidligere trosfæller sidste sommer.
Som man kan læse i interviewet i dagens avis, lever Akkari nu på skjulte adresser rundt omkring i landet. Den fremstrakte hånd, som han har rakt det muslimske miljø i Danmark med tilbud om debatmøder og civiliseret samtale om religionens plads i det offentlige rum, er desværre blevet mødt med stenkast og dødstrusler. Akkari er en udstødt mand.
LÆS OGSÅ: En frafalden islamists bekendelser
Det er uendeligt trist og uretfærdigt, at det er gået sådan. Her er en mand, der slet og ret er blevet klogere med årene, og efter en ærlig selvransagelse har lagt sit liv om og nu vil arbejde for demokrati og oplysning, blandt andet med inspiration fra Grundtvig.
Der er alt for lidt forsoning i moderne politik og mellem mennesker, så når et medmenneske oprigtigt talt ønsker forsoning med tidligere fjender og angrer sine synder, så bør man tage hatten af og omfavne ham. Eller som det mindste gøre et forsøg på at følge hans ræssonement.
En af de ting, som bogen understreger og minder læseren om, er, hvor dyrt Muhammed-krisen og Akkaris ageren kom til at koste Danmark. De nye oplysninger, der er kommet fre om Akkaris og delegationens møder med Hizbollah og Hamas, er mildest talt opsigtsvækkende, og når Akkari i avisinterview fortæller om islamiseringen af flere danske bydele og den omsiggribende udvikling af parallelsamfund, vækker det yderligere bekymring.
Alt dette har Akkari været med til at udbrede og bærer stor skyld for. Og i det omfang, Akkari og ligesindede dengang overtrådte dansk lovgivning, skal han og de naturligvis drages til ansvar for deres gerninger.
LÆS OGSÅ: Akkari: Vi er dømt til konstant at forholde os til religion
På et menneskeligt plan er der imidlertid kun grund til at møde Akkari med forståelse og respekt. Det er herligt, at mennesker bliver klogere med alderen og ærligt tager livet op til revision, når man kommer på bedre tanker.
Der er inspiration at hente her, og kigger man på litteraturhistorien, er omvendelsesberetninger ofte nogle af de stærkeste dokumenter.
Og som en krølle på halen er der yderligere grund til at glæde sig over, at den trængte bogbranche ikke er mere i krise, end at det stadig er bogen som medie, der har den største gennemslagskraft i samfundsdebatten.
Det så vi med Yahya Hassans debutdigte, og det vil vi nu måske se med Akkari, som også vælger bogformen, når han skal kommunikere sin historie om anger og ønske om tilgivelse. mbh