Folketinget havde i fredags en meget grundig forespørgselsdebat om Grønlands selvstændighedsproces, rejst af Dansk Folkeparti. Partiets ordfører, Søren Espersen, var som sædvanlig stærkt kritisk over for udviklingen i Grønland. Han advarede mod en sandsynlig kommende økonomisk bankerot for landet. Ganske vist går det godt for fiskeriet for tiden, men forude venter store strukturelle problemer, blandt andet på grund af pensionsforpligtelser over for en stigende andel af ældre og færre erhvervsaktive. Naalakkersuisut (Det grønlandske selvstyre) vil investere voldsomt for at få gang i økonomien. Blandt andet skal der tilsyneladende bruges 3,5 milliarder kroner på at udbygge tre lufthavne for at styrke turisterhvervet. Som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tørt noterede, ville den investering herhjemme svare til, at vi købte 55 gange så mange jagerfly til forsvaret som det, der er ved at blive gennemført. Det kan ikke hænge sammen.
Statsministeren ridsede også op, hvor store beløb Danmark i dag bidrager med til Grønland inden for Rigsfællesskabet. Det drejer sig om det årlige bloktilskud på 3,8 milliarder kroner, om offentlige opgaver i Grønland, som selvstyret endnu ikke har hjemtaget – samt om håndhævelsen af den geografiske suverænitet, som er en national opgave.
Samlet bidrager Danmark med næsten fem milliarder kroner årligt eller over halvdelen af Grønlands offentlige udgifter.
Derfor er det ikke for meget sagt, at de godt 48.000 grønlændere ville stå over for et kolossalt velfærdstab, hvis de sagde farvel til Rigsfællesskabet.
Men Rigsfællesskabet er også en stor fordel for Danmark. Udenrigspolitisk er Danmarks indflydelse i det arktiske område og i Nato langt større med Grønland end uden. Imidlertid kan og bør forholdet mellem de to lande ikke reduceres til et spørgsmål om nytte, kroner og øre. Flere politikere på Christiansborg var i debatten i fredags principielt positive over for grønlændernes ønske om selvstændighed. Grundlæggende er det også al respekt værd, at et folk ønsker at klare sig selv. Af samme grund må man afvise Dansk Folkepartis idé om sætte Grønland under dansk, økonomisk administration, hvis selvstyret ikke kan styre økonomien. Det er ikke en god løsning, og forhåbentlig vil grønlænderne selv vælge politikere, der kan løse landets massive sociale og økonomiske problemer.
Ønsket om selvstændighed handler basalt set om følelser og identitet, og i Danmark må vi respektere de følelser. Men vi må også sige ærligt, at en total løsrivelse vil være skidt for Grønland, selv hvis landet ad åre skulle finde de mange naturrigdomme i undergrunden, man drømmer om. Et så stort land med en så lille befolkning vil aldrig i praksis kunne fungere uden en eller anden alliance med et større land. Skal det ikke være Danmark, bliver det USA eller måske endda Kina, og det er svært at få øje på Grønlands fordel ved det.
12.2.2018: Omtalen af bloktilskuddet er rettet, da tilskuddet ikke udgør langt over halvdelen af Grønlands bruttonationalprodukt, som det oprindelig fremgik, men over halvdelen af de offentlige udgifter.