Fosterreduktion

Årsagen til stigningen i fosterreduktioner skal undersøges

SKAL LIVET forme sig i et perfekt forløb og leves af mennesker uden skavanker? Eller skal uregelmæssigheder, kaos og lidelse accepteres som en del af tilværelsen?

Sådan er perspektiverne groft sagt i dagens forsidenyhed om fosterreduktion. Når man skal gøre sin holdning op i dette ekstremt komplicerede spørgsmål, er det afgørende, at man har perspektiverne med.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at et stigende antal kvinder, der venter mere end et barn, vælger at reducere antallet af fostre efter abortgrænsen i 12. uge.

Baggrunden for graviditeter med flere fostre er ofte fertilitetsbehandling. Det kan være svært at forstå, hvordan man på den ene side brændende ønsker sig børn, og på den anden side vælger abort, når så børnene endelig kommer. Men hvert enkelt par har egne begrundelser for at handle, som det gør. Der kan være flere grunde til, at fosterreduktion er i vækst, og årsagerne bag stigningerne bør undersøges, som medlem af Det Etiske Råd, Peter Øhrstrøm, foreslår.

MEN ÉN ÅRSAG behøver man ikke lave undersøgelser for at finde, nemlig den omsiggribende drøm om det perfekte liv. Fristelsen til at skræddersy forældreskabet, så kun det planlagte og ønskede får plads, er stor.

Men man bør ikke give efter for fristelsen, og lovgivningen bør ikke indirekte opfordre folk til at designe liv og forældreskab. Der er utallige aspekter af tilværelsen, som man ikke selv har indsigt i, og det er utvivlsomt rigtigt, som det fremføres i dagens avis, at mange undervurderer savn og psykiske problemer, der ofte opstår som følge af fosterreduktion.

Ingen overvejelse og beslutning omkring abort og fosterreduktion er nem. Men det bør ikke skygge for, at den aktuelle stigning i fosterreduktioner er et stort problem. Det er i et humanistisk samfunds klare interesse, at der er plads til alle børn også dem, der har handicap. Så med mindre kvindens helbred er i fare, bør fosterreduktion efter 12. uge ikke være tilladt. Lidelse, kaos og uregelmæssigheder er en del af livet. Det perspektiv må ikke forsvinde i debatten.