Fotografiet og den store følelsesrus

Kun effektjagt kan for alvor forklare, at medier bragte billede af barnelig

Jeppe Duvå, 2015
Jeppe Duvå, 2015.

Flygtningestrømmen til Europa er for alvorlig og kompleks en sag til, at den kan klemmes ned i et foto. Ikke desto mindre er det netop påstanden om, at fotografiet af en død syrisk dreng på en strand vil kunne tvinge EU-politikerne til at handle - eller alle os andre til at gøre noget - som var en underliggende begrundelse, da en række danske medier i går forklarede, hvorfor de havde bragt billedet af barneliget.

Dette argument for at bringe et billede, som danske kvalitetsmedier normalt ikke ville publicere, blev flere steder fulgt at en påstand om, at billedet i sig selv var en unik dokumentation.

Kristeligt Dagblad bragte ikke billedet af den døde dreng. Vi bragte heller ikke et motiv fra samme billedserie, hvor man kun delvist kan se barnets afsjælede legeme, idet en tyrkisk politimand dækker for barnets overkrop. Dermed er vi - også på det punkt - en undtagelse blandt danske medier.

Vores begrundelse tager afsæt i avisens etiske retningslinjer, der entydigt slår fast, at vi ikke bringer billeder, der kan virke anstødelige eller krænkende. Derfor bringer vi også kun billeder af døde, når det er helt afgørende for den journalistiske dokumentation.

Der er netop ingen væsentlig dokumentation i det omstridte billede. Den europæiske offentlighed ved alt for godt, at der er en folkevandring i gang, som trækker død og anden menneskelig ulykke i sit spor. Ingen betvivler, at udvandrerne fra Nordafrika og Mellemøsten udsætter sig selv - og i tilfælde som dette også deres børn - for store risici. Det er en sand tragedie, men vores reaktioner på tragedien skal udspringe af en på empati begrundet fornuft, ikke af en følelsesrus over en selv nok så ulykkelig brik af et hjørne af hele problemstillingen. Realiteten er jo også, at fotografiet fra stranden for den årvågne tilskuer rejser langt flere spørgsmål, end det besvarer.

At ophøje ét billede til at have en særlig forklaringskraft, som flere landsdækkende dagblade gjorde i går, er derfor at forveksle informeret stillingtagen med - ja, undskyld - den rene populisme. Hvordan kan det mon være, at hver gang visse mediefolk står i en situation, der er fristende (som i dette billede muligheden for at bringe et opsigtsvækkende foto), så formår de næsten altid at finde en begrundelse, der sjovt nok indebærer, at lige i dette tilfælde bør de gøre en undtagelse fra deres ellers højtideligt markedsførte etik?

Så er der næsten mere sandfærdighed i den begrundelse, der muligvis ved en tanketorsk undslap en fotochef fra et større dagblad, da han i DR's P1 Morgen i går skulle svare på, hvorfor hans medie havde offentliggjort ligbilledet: ”fordi vi syntes, det var et godt billede”. Fotochefen rettede hurtigt sig selv, men tankegangen var afsløret: Det handlede, når det kom til stykket, om æstetik og effekt.

Man må håbe på, at der hersker større etisk klarhed, den dag fristelsen består i fotos fra en varevogn med lasten fuld af døde migranter.

Langt de fleste læsere har reageret meget positivt på Kristeligt Dagblads beslutning om ikke at bringe billedet af den døde dreng. Vi sætter pris på denne opbakning.