Ugens store nyhedsemne har været den tidligere imam Ahmad Akkari, som har bevæget sig fra at være inficeret af islamiske grupper med egne ord til i torsdags at mødes med tegneren Kurt Westergaard for at give ham en personlig undskyldning.
Kurt er et af de mennesker, der virkelig fortjener en personlig undskyldning fra min side. Hans liv er blevet forandret på grund af den krise, som jeg bidrog til, sagde Akkari.
LÆS OGSÅ: På afveje med Ahmad Akkari: Klogere og mere humoristisk med årene
Det havde mange af os forsvoret ville ske, dengang i 2005-2006 da den vrede unge imam førte an i protesterne mod Morgenavisen Jyllands-Postens tegninger, mens pøblen afbrændte danske ambassader i Mellemøsten.
Træerne vokser ikke ind i himlen. Den islamistiske trussel mod det vestlige demokrati er ikke ophævet. Det fremgår ikke mindst af, at tidligere efterretningschef Hans Jørgen Bonnichsen opfordrer til, at Akkari får beskyttelse efter at have skiftet side.
Men det er alligevel værd at dvæle ved den forvandling, som den jyske skolelærer har gennemløbet. Det er de færreste, der gennem et liv kommer til at ændre retning i den grad.
For det første er det bekræftende, at Grundt-vigs budskab om frihed og forskellighed har så stor kraft, at det kan tale til en inficeret mand på tværs af 200 års historie. For Ahmad Akkari har i Kristeligt Dagblad forklaret, at ordene om at være menneske først, kristen så har lært ham, at mennesker har noget tilfælles, uanset hvor forskellige de også kan være.
For det andet er Akkaris forvandling til kritiker af ufrie islamiske samfund en historie om, hvilken appel og styrke samfund bygget på frihed kan have. Den kraft undervurderer vi af og til, selvom frihedskrav i de senere år har fået stolene til at skælve under mellemøstlige diktatorer, ligesom Brasilien og Tyrkiet har måttet tackle frihedshungrende folkeprotester. I det hele taget har frihedsidealerne i det åbne samfund vist sig særdeles stærke og globalt tiltrækkende siden Anden Verdenskrig.
For det tredje viser Akkaris holdningsskifte, at også konservative muslimer påvirkes af den kultur, de lever i. Selvom Islamisk Tros-samfund stadig ikke er klar til at afvise stening principielt, har også denne institution bevæget sig langt og kritiserede allerede i februar sin egen adfærd under tegningekrisen.
Det rejser spørgsmålet om, hvor vestlig islam bevæger sig hen. Det er klart, at der vokser udgaver af islam frem, som er præget af de tanker, principper og store ånder, der har formet de demokratiske samfund. Der er grund til at række hånden frem imod repræsentanterne for disse islamformer, for ofte kæmper de en kamp, der kræver mere mod og udholdenhed end de fleste andre kampe i det danske samfund i disse år. AEM