Næppe nogen skibskatastrofe har reddet flere menneskeliv end ”Titanic”s forlis i 1912. Det førte til et helt nyt fokus på sikkerhed til søs og langt skrappere regler for eftertidens skibsbyggeri.
Et fromt håb kunne være, at de nyere store skandaler i dansk erhvervsliv på tilsvarende vis vil skabe et moralsk klarsyn på flere direktions- og bestyrelsesgange. I den nyeste sag har Konkurrencerådet afgjort, at Falck forbrød sig mod dansk og europæisk konkurrencelovgivning i 2014 og 2015, efter at firmaet havde tabt en udbudsrunde om ambulancekørsel i Region Syddanmark.
Falck kastede sig ud i et næsten desperat hævntogt for at få sin konkurrent, Bios, væltet omkuld.
Konkurrencerådet kritiserer Falck for at misbruge sin dominerende stilling på det danske marked. Straks efter tabet af udbuddet blev to kommunikationsbureauer i al hemmelighed hyret til at plante grimme historier i medierne om modparten.
Egentlig skulle Falck have hjulpet Bios, efter at det vandt opgaven, men man forsøgte tværtimod at holde fast på sine medarbejdere, så Bios ikke kunne få personale til at køre ambulancerne. Det tager lang tid at uddanne reddere, og Bios var afhængig af at kunne overtage de tidligere medarbejdere fra Falck, men det skete kun i begrænset omfang, i 2016 gik Bios konkurs, og regionen måtte genovertage ambulancetjenesten. Efter Konkurrencerådets afgørelse har Bios bebudet et erstatningskrav mod Falck, der kan løbe op i et trecifret millionbeløb.
Den 200 sider lange afgørelse er ellers artig læsning. Meget pinlig for Falck og for de involverede kommunikationsbureauer. En konsulent i Falck har for eksempel undervejs udgivet sig for at være journalist for fagforeningen 3F’s medlemsblad for at få kompromitterende oplysninger ud af en anden journalist i Holland.
Bureauerne har pustet til negative kampagner mod Bios på Facebook og har arbejdet under dække – trods pligten til at følge Dansk Industris etiske kodeks. Det siger blandt andet, at ”lobbyister skal i deres virke være åbne om, hvem de er, og hvem de repræsenterer”. Et af bureauerne, Advice, har nu beklaget sin rolle i sagen. For dele af pressen består det pinlige i, at den råt åd de historier, mediebureauerne plantede.
Men hvad kan vi lære af det? Forhåbentlig vil flere erhvervsledere notere sig, hvor dyrt og risikabelt det kan være at vælte rundt i en moralsk gråzone eller måske endda gå helt ud i mørket. Værdien af Danske Bank er på et år blevet halveret på grund af bankens rolle i sagen om hvidvask. Dens topchefer er blevet afsat. I Falck er direktør Allan Søgaard Larsen fratrådt, og mange andre involverede sidder tilbage med alvorlige skrammer på karrieren. Erhvervsskandaler bliver vi aldrig kvit. Men kunne det slørede falkeblik blot i en periode vige pladsen for et etisk klarsyn, ville meget være nået.