Kristeligt Dagblad mener: Demokratiet omfatter også friheden til at tro på konspirationer

Demokratiet er ikke truet, men skal til stadighed forsvares

Det var rigtigt af en tysk forvaltningsdomstol at tillade lørdagens demonstration mod corona-restriktioner, som Berlins indenrigssenator havde prøvet at få forbudt. Forsamlingsfriheden er en af demokratiets mest hævdvundne og vigtigste goder, som også – og måske især – skal forsvares i en tid, hvor politikere verden over indfører restriktioner og særlove i forsøgene på at inddæmme coronavirussen. Hvis folk vil gå på gaden for at hævde, at covid-19 er et stort fupnummer, skal de have lov til det – sådan som det både skete i Berlin, London, Paris og København i weekenden. Dét er demokrati.

Men når den selvsamme brogede skare af demonstranter ignorerer politiets henstillinger til at overholde afstandskravene og maskepåbuddet, bliver ordensmagten af hensyn til almenvellet nødt til at handle og opløse demonstrationen. Og når tyske højreekstremister og nynazister med kejsertidens rigskrigsflag i hånden prøver at storme Rigsdagen i Berlin, er grænsen nået.

Tyske politikere med forbundspræsidenten i spidsen fordømte i går over en bred kam det, de med rette kaldte et beskæmmende angreb på demokratiet. Rigsdagens symbolkraft rækker langt ud over at huse parlamentet, Forbundsdagen. Nazisterne brugte i februar 1933 billederne af den brændende rigsdag til at indføre undtagelsestilstand og indføre det menneskefjendske diktatur, som stod bag det industrialiserede folkedrab på jøderne og lagde et helt kontinent i ruiner.

Det er en utålelig hån mod holocaustofre, når demonstranter i dag står på Rigsdagens trapper og protesterer imod det, de kalder et coronadiktatur. Ligesom det er helt hen i vejret, når andre demonstranter foran den russiske ambassade få gader derfra råber på autokraten Putin som den store frelser. For de lever faktisk i et forbilledligt demokrati, som er sig sit historiske ansvar bevidst, og som netop giver dem lov til gå på gaden og protestere imod selvsamme demokrati.

Samtidig er det for nemt at stemple dem som ”covidioter”. Det må være op til folk selv, om de vil tro på idiotiske konspirationsteorier. Den frygt og bekymring, som de mange politiske tiltag og selve virusspredningen har vakt hos mange mennesker verden over, bør tages alvorligt. Når fredsaktivister, familier, vaccinemodstandere og bedende kristne pludselig marcherer side om side med antisemitiske konspirationsteoretikere og voldsparate højreekstremister, vidner det om, at der er noget i gære, som kan true samfundskontrakten og det levende demokrati.

Det er helt i orden at mene, at nedlukningerne har forårsaget større skade end selve virussen. Men det er ikke i orden at lade sig spænde for en farlig antidemokratisk vogn og sætte andres helbred på spil ved at nægte at gå med mundbind. Når staten, politiet og medierne over en bred kam bliver stemplet som fælles fjende, og friheden til at sprede smitte anses som værd at forsvare, får åndelige brandstiftere lov til at sprede en mental virus, der er mindst lige så farlig som coronavirussen, som nu har inficeret flere end 25 millioner mennesker verden over.

Denne reelle, globale sundhedstrussel er ingenlunde inddæmmet, og både i Tyskland, Danmark og andre europæiske lande tager et flertal af befolkningerne ifølge meningsmålinger heldigvis denne trussel alvorligt og bakker i overvældende grad op om de forskellige coronatiltag. Men friheden til at mene noget andet er en uanfægtelig del af demokratiet, som til stadighed skal forsvares, også og især i en coronatid.