Nu hvor det til fulde er blevet dokumenteret, at alt for mange mænd har krænket alt for mange kvinder på alt for mange arbejdspladser, er det på tide at stille det enkle spørgsmål: Hvorfor?
Det lige så enkle svar er måske, at en bestemt type mænd altid har haft en seksuelt krænkende adfærd. Og at nogle mænd altid har misbrugt den myndighed og magt, som deres stillinger har givet dem.
Men mon der ikke også findes en anden forklaring på den grænseoverskridende seksuelle adfærd og det seksualiserede sprog, som tilsyneladende hersker på så mange arbejdspladser?
Et bud på en forklaring kunne være, at det danske samfund formentlig aldrig har været så gennemseksualiseret som nu.
Ungdomssproget, der kommer til udtryk i slang og ikke mindst i rapmusikken, er dybt sexfikseret. Danmark er formentlig det eneste land, hvor også voksne siger ”fuck” til snart sagt alting. Det er engelsk for ”kneppe” og opfattes i USA og Storbritannien som yderst vulgært. Herhjemme er det indoptaget fuldt ud i manges hverdagssprog.
Da Danmark førte an i frigivelsen af pornografien for godt 50 år siden, sagde den daværende konservative justitsminister Knud Thestrup håbefuldt – og naivt – at det var forbuddet, der gjorde porno interessant. En lovliggørelse ville dæmpe efterspørgslen, mente han. Det gik modsat. Porno findes nu overalt. Ikke længere i biograferne, men derimod i massive mængder på internettet, der med sin anonymitet og lette tilgængelighed er som skabt til massedistribution af den.
Studier af pornofilm viste i forbindelse med markeringen af 50-året for pornografiens frigivelse sidste år, at kvindens rolle i filmene som oftest er at tjene manden og tilfredsstille hans lyster. Samtidig viser flere undersøgelser også, at stort set alle drenge og rigtig mange piger får deres første indblik i sexlivet ved at se porno på nettet. Mon ikke det kunne tænkes at forvrænge især drenges syn på kvinder og sex?
De sociale medier, herunder Instagram og Reddit, hvor der deles fotos, ofte med stærke seksuelle undertoner, gør også deres til at seksualisere kulturen. Man er aldrig længere end et klik væk fra en sexfikseret verden.
Og hvad med de forskellige datingtjenester, hvor nogle lægger stor vægt på alene at skabe uforpligtende seksuelle møder mellem mennesker? For eksempel den tjeneste, der sidste år lancerede sig bramfrit med store udendørsplakater på blandt andet Københavns Hovedbanegård under mottoet ”At få rejsning er at leve”?
Mon ikke også de bidrager til den kultur af hæmningsløshed og promiskuøsitet, som ligger bag krænkelserne?
De mange afsløringer af mænds krænkende adfærd over for kvinder i medieverdenen, i det politiske liv, i filmbranchen, på landets hospitaler og formentlig mange flere steder har ikke givet anledning til kritik af den danske seksualiserede kultur. Der foranstaltes nu i stedet dyre advokatundersøgelser på arbejdspladserne. Der udstikkes retningslinjer for god opførsel, og der laves klagevejledninger til de forulempede.
Men lige lidt vil det formentlig hjælpe, hvis ikke der kommer fokus på det, der måske er problemets egentlige rod.
Frisind kan være sundt og godt. Men det må være på tide at gøre op med den type frisind, som kammer over i vulgær seksualisering, der igen bidrager til krænkelser, og som mest af alt gør mennesker ondt og fjerner os fra vores egen menneskelighed.