Fører voldelige film til vold i samfundet - eller omvendt?

Forråelsen vokser i en verden fuld af voldelige film

Langt de fleste af os har ingen problemer med at skelne mellem fiktion og virkelighed, men bør vi beskytte udsatte eksistenser mere, end vi gør i dag?
Langt de fleste af os har ingen problemer med at skelne mellem fiktion og virkelighed, men bør vi beskytte udsatte eksistenser mere, end vi gør i dag?. Foto: Anders Thormann Denmark.

Vi bliver mere afstumpede. For 20 år siden talte man om, hvad den såkaldt meningsløse vold betyder. En eller anden dag begynder folk at reagere, mente man. Det har de gjort i dag, men vi har glemt diskussionen. Alt fra skoleskyderier til Anders Breiviks massemord synes at trække en klar tråd tilbage til vold i film.

LÆS OGSÅ: Tv i den bedste sendetid bliver mere voldelig

Citatet ovenfor stammer fra Søren Høy, filmjournalist og ekspert hos tv-selskabet Viasat, som Kristeligt Dagblad har talt med i dagens avis. Høy mener, at samfundsudviklingen på området er bekymrende, fordi volden bliver stadig mere brutal, og fordi vi som kultur er i færd med at udvikle en ironisk distance til æstetiseret vold i stedet for at tage den for pålydende. Vi er med andre ord ved at gøre vold på tv og film til ren underholdning. Og det truer ifølge Høy på foruroligende vis med at rykke vores grænser og normer for, hvad der er acceptabelt at vise.

I gamle dage ville filmverdenens feinschmeckere have rynket på næsen ad meningsløs og udpenslet vold, men hvis volden i film i dag bare antydningsvis indgår i en samfundskritisk eller intellektuel kontekst, så falder tidligere tiders bekymringer væk. Så anses vold nu helt uproblematisk for at være en del af finkulturen, mener Høy. 

Søren Høys bekymringer er tankevækkende at lytte til og helt sikkert en diskussion værd. De fleste læsere over 40 år vil givetvis kunne nikke genkendende til påstanden om, at vores personlige grænser har flyttet sig, og at de fleste af os i dag kan tåle at se langt mere vold på tv og i biografen, end vi kunne for et par årtier siden.

LÆS OGSÅ: Voldsomme film afspejler en voldelig virkelighed

Bag Høys bekymring ligger dog også den gamle diskussion om hønen og ægget, og hvem der egentlig kom først. For afspejler den voksende vold på film et mere forrået samfund og en voldsforherligende kultur, hvor for eksempel kirkens og kristendommens rolle til stadighed reduceres? Eller er graden af vold i samfundet inspireret af eller ligefrem proportional med den fiktive verdens fascination af mere og mere sofistikeret vold som virkemiddel?

De mange skoleskyderier i USA i de senere år kunne tyde på det sidste. De fandt ganske enkelt ikke sted for bare 40 år siden. Det gjorde bandekrige mellem rockere og indvandrergrupper om det danske narkomarked heller ikke. Ville de også have været der uden den megen fiktive vold?

Debatten om vold på tv og på film er vigtig at tage fra tid til anden, og den behøver ikke at ende med forbud og censur. Men det er vigtigt at være sig denne udvikling bevidst. Langt de fleste af os har ingen problemer med at skelne mellem fiktion og virkelighed, men bør vi beskytte udsatte eksistenser mere, end vi gør i dag? Svarene giver ikke sig selv.