Generende lov

DE SENESTE dage har Kristeligt Dagblad flittigt dækket de mange ubesvarede spørgsmål, som forsøget på at skabe en genpatentlov skaber. Senest var den ansvarlige minister, erhvervsminister Pia Gjellerup (S), i fredags fremme med en skarp kritik af de læger, som har kritiseret lovforslaget for at være uforståeligt. En kritik, som på alle måder må betegnes som arrogant og upassende. I takt med den teknologiske udvikling på gen-området er det blevet klart, at det er nødvendigt med lovgivning. I USA er det muligt at tage patent på gener, hvilket i yderste konsekvens betyder, at eksempelvis en medicinalvirksomhed kan forhindre livsvigtig forskning i for eksempel brystkræft, hvis den sidder med patentet på det pågældende gen. For at undgå dette og lignende scenarier har EU produceret et direktiv, som nu danner grundlag for det danske lovforslag. Det er dette lovforslag, som allerede for en uge siden blev kritiseret kraftigt fra blandt andet Lægeforeningens Etiske Udvalg og Det Etiske Råd. Kritikken gik på, at lovforslaget ud over at være så godt som uforståeligt heller ikke var godt nok, idet det blandt andet åbner for, at stoffer kan patenteres. Og eftersom gener er at betragte som stoffer, som det blev slået fast af professor i klinisk genetik ved Odense Universitetshospital, Torben Kruse, i avisen torsdag, er man lige vidt. Det er altså de aspekter, der - kombineret med et angiveligt noget tåget lovsprog - har fået en lang række af landets førende eksperter på området til at råbe vagt i gevær. Og det er denne advarsel, som Pia Gjellerup har afvist som det rene klynkeri. Lovforslaget skal åbenbart igennem Folketinget hurtigst muligt og helst, inden tinget går på sommerferie i juni. Det kan være svært at udtale sig om Pia Gjellerups hastværk. Men ministre lever blandt andet af at kunne fremvise resultater og være synlige. Og en vedtaget lov inden for deres resortområde må betegnes som et resultat, og det kan selvfølgelig være en forklaring på hendes iver. Men det kan ikke undskylde den arrogance, hvormed hun afviser kritikken af hendes lovforslag om et emne, som er så kompleks og etisk sprængfarligt, at det kræ-ver den største belysning, inden der vedtages love. Normalt går politikere ikke af vejen for at lytte til eksperter, og det kan derfor være passende i den konkrete sag at spørge Pia Gjellerup, hvor mange flere eksperter hun vil have, inden hun gider lytte. Der er her trods alt tale om de førende inden for feltet og en lov, som berører deres arbejde. I stedet for at afvise dem som ignoranter, der ikke kan læse indenad, slulle hun tage deres kritik til efterretning og bruge deres ekspertise til at finde en lovformulering, der kan forstås, og som holder vand. weis