Genpatenter

AMERIKANSKE TILSTANDE er noget, de færreste ønsker sig på det genteknologiske område, hvor der i USA er udstedt patenter til virksomheder, der blot har opdaget et gen. Derfor blev det hilst velkommen i Europa, da USA's præsident, Bill Clinton, og Storbritanniens premierminister, Tony Blair, for knap 14 dage siden udsendte en fælleserklæring med en opfordring om, at alle videnskabelige data om menneskets arvemasse bør lægges offentligt frem, men at det fortsat bør være muligt at få patent på det, man kaldte »opfindelser baseret på rådata«. Erklæringen kom, efter at samarbejdet mellem et stort offentligt britisk-amerikansk genkortlægningsprojekt og et amerikansk medicinalfirma var brudt sammen netop på spørgsmålet om genpatenter. Den fælles erklæring fra Clinton og Blair blev tolket som et udtryk for, at de to statsledere sammen argumenterede for mere restriktive tilstande på området, sådan som det kommer til udtryk i det EU-direktiv, der er i færd med at blive indskrevet i den danske lovgivning. Lovforslaget skulle have været til tredje behandling i Folketinget på torsdag, men er blevet udskudt, fordi der, som det fremgår af dagens avis, er skabt tvivl om, hvorvidt EU-lovgivningen er stram og præcis nok. Om europæiske tilstande faktisk er gode nok. En brystkræftforsker har peget på, at patentloven giver mulighed for gen-monopoler, og at loven i øvrigt er formuleret i et så tilpas uldent sprog, at det ikke er ganske klart, hvor grænserne går for, hvad der kan patenteres. Når det handler om genforskning, er det ikke altid let at afgøre, hvor grænsen går mellem opdagelser og opfindelser. Til og med har u-lands-organisationer i flere omgange peget på, at patentloven lader u-landene i stikken uden at sikre dem rettigheder i forhold til de patenter, der kan tages ud fra de naturlige ressourcer, der findes i u-landene. Lovforslaget har været til høring i en ret snæver kreds, og flere politikere vil forsøge at få forslaget sendt til høring endnu en gang. Det lyder som en meget god ide. Patenter er penge, og man kan ikke forvente, at virksomheder skal forske for deres blå øjnes skyld. Men spørgsmålet om patent på genetisk materiale handler også om en fælles biologisk arv, som må udnyttes til det fælles bedste. Det er disse to aspekter, der må tilgodeses i patentlovgivningen, og så længe der er blot den mindste usikkerhed om, at der er fundet en god balance her, bør loven ikke vedtages. bl