I takt med, at den amerikanske valgkamp er på vej ind i opløbssvinget med udsigt til næsten dødt løb mellem de to præsidentkandidater, stiger bekymringen i USA for, at valghandlingen skal få et efterspil ved domstolene.
Bekymringen kan forekomme absurd på vore breddegrader, hvor valg afvikles på basis af en national registrering af vælgerne og efter fælles regler, der er bredt accepteret af alle.
LÆS OGSÅ: Sådan vælges præsidenten i USA
Men i et land, hvor frihedsbegrebet tages så bogstaveligt, at tankegangen om et folkeregister for slet ikke at tale om systemet med personnumre anses for uacceptable anslag mod den personlige frihed, er der rige muligheder for strid om, hvorvidt valgreglerne overholdes.
Begge de to store partier har mobiliseret titusindvis af frivillige til at være parat på valgstederne i tilfælde af stridigheder. Alene i nøglestaten Ohio har demokraterne 2500 advokater i sving med at uddanne de frivillige.
Et klassisk stridspunkt på de enkelte valgsteder er, hvorvidt fremmødte vælgere har sørget for at registrere sig korrekt. Et andet er, hvilken form for legitimation, der kan accepteres for at få adgang til at stemme. Et tredje er, hvorvidt valglokaler må lukkes til tiden, selvom der står en kø af vælgere udenfor, eller der skal holdes åbent, indtil alle i køen har stemt.
Disse forhold har stor betydning, når valgdeltagelsen er en så afgørende faktor som i USA. En liberal tolkning af valgreglerne kan på valgsteder og i kommuner, hvor et af partierne traditionelt står stærkt, meget vel indbringe partiets præsidentkandidat sejren i den pågældende delstat.
Polariseringen af det politiske klima er i disse år så fremherskende, at ingen af partierne stoler på hinanden, og udsigten til en tæt afgørelse øger kun mistroen mellem dem.
Partierne har hver for sig tilknyttet de bedste topjurister, der kan hyres for penge, til på valgnatten at analysere indberetninger fra valgstederne og vurdere, om uregelmæssigheder kan indbringes for en dommer med det formål at opnå for eksempel omtællinger eller omvalg.
I så fald kan landsresultatet forsinkes, men det er ikke det værste problem. Hovedproblemet er, at det ikke er en sund politisk kultur, når demokratiske valg afgøres i retssalene. Selv ikke i det advokat-glade Amerika.
Skrækscenariet er valget i 2000, hvor usikkerhed om resultatet i delstaten Florida udløste omtællinger, som til sidst blev bremset af den amerikanske højesteret. Forløbet betragtes stadig med bitterhed af den tabende part.
Mindre kan også gøre det. Amerikanerne betaler på dette område prisen for en manglende vilje til at acceptere mandtal fra centralt hold. Friheden forudsætter en tillid mellem parterne, som desværre ikke er til stede i øjeblikket.