Prøv avisen
Leder

Giv kedsomheden en chance

Pausen har trange kår i det døgnåbne samfund

Flere unge dropper den smarte mobiltelefon og skifter den ud med en gammeldags trykknaptelefon uden forbindelse til internettet. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har forbudt sine medarbejdere at kontakte hinanden om søndagen med mails, sms’er og telefonopringninger for at skabe en pause, og i denne weekend bliver der i Polen holdt en kedsomhedskonference.

Alt sammen er det et udtryk for, at den naturlige og kollektive pause er forsvundet fra hverdagen. Butikkerne har døgnåbent, man kan besvare arbejdsmails fra telefonen, mens man halvhjertet leger med sine børn, og når man tager toget, er det nærliggende at følge med i det seneste afsnit af yndlingsserien frem for at kigge formålsløst ud ad vinduet.

I det digitale og døgnåbne internetsamfund opstår der naturligt en længsel efter det, man ikke har – kedsomhed.

Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden, men efter flere år med kritikløs begejstring for den teknologiske udvikling er det godt, at der nu melder sig en eftertænksomhed.

De fleste har prøvet at kede sig som børn, men spørgsmålet er, om den opvoksende generation af iPad-børn, der har fået stukket en tablet i hånden, fra de var i klapvognsalderen, vil stifte bekendtskab med kedsomhed. Adspredelse og underholdning er kun et swipe væk, og mens kedsomheden dermed bliver jaget på flugt, mister man samtidig muligheden for fordybelse. Og måske melder der sig på et tidspunkt en eksistentiel kedsomhed, når man har fordøjet den lettilgængelige underholdning. De kreative tanker og refleksionen har det med at komme, når man absolut intet foretager sig.

Søren Pinds initiativ ændrer næppe meget, og det er snarere symptombehandling end svaret på de bagvedliggende årsager. Men det er dog et vigtigt signal. Det er i orden at hive stikket ud om søndagen og være utilgængelig for sin arbejdsplads.

Man kunne ønske, at rektorerne på landets gymnasier havde samme mod og turde sætte tydelige grænser for eleverne, der har svært ved selv at slukke for de mange digitale stimuli. Jovist er eleverne på vej til at blive voksne, selvstændige mennesker, men når man ved, at selv særdeles voksne mennesker, der er digitale tilflyttere, har svært ved at styre deres onlineliv, er det indlysende, at unge mennesker bør have en hjælpende hånd.

Der er ingen grund til at være nostalgisk og længes efter tiden, hvor der var klare grænser for arbejds- og fritidsliv, og hvor det ikke var muligt at købe ind efter klokken 17. Men det er dokumenteret, at de unge piger, der føler sig mest stressede, også er dem, der er allermest online. Der er ingen grund til at tro, det er anderledes for alle andre. Udbredelsen af stress og udbrændthed er sandsynligvis tæt forbundet med mangel på kedsomhed og pauser, og det er derfor godt, at nogen nu går forrest og giver kedsomheden en chance.