Det er ikke nemt at få tildelt dansk statsborgerskab, og med tirsdagens aftale mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance bliver det nu endnu sværere. Det er godt, at det er sådan, for dansk statsborgerskab er ikke en menneskeret, men et privilegium, som skal gives til dem, der faktisk ønsker at være en del af det danske fællesskab.
Sådan har det været siden den danske lov om indfødsrets meddelelse, der som en af de ældste af sin slags blev vedtaget i 1776. Dengang var det især den store andel af tyskere i den danske embedsstand, som nærede ønsket om en lov, der skulle sikre troskab mod kongen og sammenhæng i den kulturelt og sprogligt sammensatte helstat. I dag handler det især om at sikre, at den voksende andel af indvandrere, som tildeles statsborgerskab, også kan indgå i og bidrage til det danske samfund.
De aktuelle stramninger gælder først og fremmest det såkaldte vandelskrav, som skærpes, således at personer, der er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf, ikke kan tildeles statsborgerskab. Det er fornuftigt, ligesom det er rigtigt at stramme kravene til selvforsørgelse, beskæftigelse og sprog.
Mere problematisk er et nyt krav om at stille fem spørgsmål om danske værdier som en del af indfødsretsprøven. Hensigten er for så vidt rimelig nok, nemlig at ansøgere om statsborgerskab grundlæggende skal kunne tilslutte sig centrale danske værdier. Men selve test- og spørgeformen rummer en betydelig risiko for vilkårlighed.
Hvis en ansøger for eksempel skal svare på, hvad Muhammed-krisen handlede om, vil svaret ytringsfrihed formentlig blive vurderet som et rigtigt svar, mens svaret krænkelse af religiøse følelser vil være forkert. Sandt er det jo, at ytringsfrihed er en afgørende rettighed i det danske samfund, men er religiøse følelser i strid med danske værdier?
Endnu ved vi ikke, hvordan de nye spørgsmål i indfødsretsprøven vil blive formuleret, men at gøre tilslutningen til danske værdier til et multiple choice -anliggende i en test bygger på en forsimplet og instrumentel forståelse af mennesket. Det må kunne gøres bedre. En model med individuelle samtaler efter østrigsk forbillede har været diskuteret, og selvom det også rummer praktiske problemer, vil det i hvert fald være mindre vilkårligt. For nuværende bliver det afgørende, at spørgsmålene formuleres tilstrækkeligt klogt til, at en værdikonservativ, men i øvrigt ordentlig og retskaffen amerikaner eller tyrker ikke udelukkes, fordi han eller hun har andre opfattelser af børneopdragelse eller tro end den gennemsnitlige akademiker i centraladministrationen.
De nye stramninger vil givetvis afføde masser af beretninger i medierne fra ansøgere, som synes, at de danske regler for statsborgerskab er alt for restriktive. Hertil er blot at sige, at de mange historier om personer, som har fået tildelt statsborgerskab, men siden viser sig at være storkriminelle eller fremmedkrigere, er langt mere skadelige for det danske samfund, herunder for dets kommende statsborgere.