Så skete det. Efter at Kommentatordanmark har padlet rundt i gætterier i månedsvis, udskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går valg til afholdelse grundlovsdag den 5. juni.
I en tid, hvor mange er ved at snuble over hinanden i erklæringer om demokratiets død og den offentlige samtales endelige overgivelse til amerikanske tech-giganter og russiske trolde, er det også værd at slå et par ting fast.
Det danske demokrati har det godt. At flere vestlige demokratier er udfordret i disse år, kan man vanskeligt betvivle. Siden Brexit og valget af Trump til præsident i USA i 2016 har valghandlinger i Tyskland, Frankrig, Sverige, Holland og Italien ført til store politiske omvæltninger og ofte meget lange og skrøbelige regeringsdannelser. Selvom der også herhjemme er risiko for en vanskelig regeringsdannelse, er det danske demokrati ikke desto mindre i det perspektiv velfungerende. Alt tyder på, at valgdeltagelsen igen vil være imponerende høj, og trods dannelsen af flere nye fløjpartier er opbakningen til ansvarlige regeringsbærende partier fortsat massiv.
Politikerne er bedre end deres rygte. For nylig viste en undersøgelse, at tilliden til politikere har nået et historisk lavpunkt. Den udbredte politikerlede skal landets folkevalgte naturligvis forholde sig til, men vælgerne skal også turde kigge på sig selv. Hvad gør de selv for at bidrage til et velfungerende samfund? Foreningsarbejde? En bestyrelsespost? Ingen-ting?
Danske politikere som flest er hårdtarbejdende mennesker, der har påtaget sig et borgerligt ombud, mange viger uden om. Og selvom de repræsenterer vidt forskellige synspunkter, så har de en ting til fælles. De er valgt af dig.
Lad os tale om det vigtige, ikke Paludans cirkus. Der er en vis risiko for, at valget kommer til at handle om én mand og hans parti Stram Kurs, der måske med al tænkelig rygvind kan komme i Folketinget med et par procent af stemmerne. Det hører med til mediernes oplysningspligt at fortælle, hvad Rasmus Paludan mener, og hvorfor han findes. Men det er og bliver en falliterklæring, hvis valgkampen skal bruges på gensidige beskyldninger om, hvem der er skyld i fænomenet Rasmus Paludan. Lad os give plads til at diskutere det, der betyder noget for flertallet af os. Hvordan dansk udlændingepolitik skal strikkes sammen, hvad der betyder noget for os som mennesker, og hvordan vi som samfund ønsker at prioritere sundhed, pension, velfærd og klima. Det kræver sund fornuft hos medierne, men også hos borgerne.
Debatten lever – og styres ikke af russiske trolde. Facebook, Twitter og andre sociale medier vil spille en større rolle ved dette valg end tidligere. Det rummer en risiko for misinformation og ekkokamre, hvor folk bekræftes i forvredne verdensopfattelser. Men forestillingen om, at vi i det danske demokrati dermed er overladt til amerikansk designede algoritmer og lyssky dagsordener på russiske troldefabrikker er i sig selv et stykke gedigen misinformation. De fleste danskere, som stemmer ved et folketingsvalg, har adgang til mange informationskilder. De taler også sammen. På et oplyst grundlag. Den danske debatkultur lever og har det godt.
Hvis du læser disse linjer, har du selv adgang til et etableret medie, som hver dag de næste uger vil bruge mange kræfter på at oplyse lødigt og sagligt om valgets mange dagsordener. Brug de etablerede medier i den kommende tid. De er et godt udgangs- punkt for et oplyst valg.