Gode tider og utilfredse vælgere

Verdens lykkeligste folk til valg med klima som ny bekymring

Folketingsvalg kaldes med lidt af en kliché for demokratiets festdag, men i år har udtrykket fået dobbelt betydning. Danskerne går i stemmeboksen på grundlovsdag, 170 år efter at der blev indført folkestyre herhjemme. Grundlovsdag er ligesom valgdagen værd at fejre, ikke mindst i en tid, hvor demokratiet er kommet under pres i mange andre lande. Det er ingen selvfølge, at folket vælger sine egne ledere ved ikke-korrupte valg, eller at magten kan skifte hænder på fredelig og kontrolleret vis.

Selvom ikke mindst oppositionspartierne helt rituelt bruger en valgkamp til at tegne det sortest tænkelige billede af landets tilstand for at fremme et magtskifte, er der grund til at minde sig selv om følgende: Danmark er måske verdens bedste land at leve i.

FN har siden 2012 udgivet et indeks over verdens lykkeligste folk, og her har danskerne i alle år ligget i top. Seks kerneområder afgør Danmarks placering: størrelsen af indkomst, livslængde og social støtte sammenholdt med den frihed, tillid og generøsitet, der hersker i samfundet.

Læg dertil, at Danmark er en uhyre velfungerende retsstat, at forskellen på rig og fattig hører til de mindste i verden, og at danskerne i de seneste år er blevet stadigt rigere og arbejdsløsheden faldet til et næsten rekordlavt niveau.

Og så er her mildt sagt godt at bo. Der er rent og grønt og masser af cykelstier. København blev i en måling igen i år kåret som den bedste europæiske hovedstad at leve i af blandt andet de grunde.

Og skal der sættes trumf på, så er hygge i de senere år gået verden rundt som et begreb nært knyttet til en tryg, dansk leveform, som mange misunder danskerne og selv efterspørger.

Det går med en tidligere statsministers ord ”ufatteligt godt” i Danmark, og alligevel tyder meget på, at vi står over for et regeringsskifte efter valget, hvis meningsmålingerne holder.

Folketinget vil blive yderligere fragmenteret med flere nye små partier til højre. Magten flytter mod yderfløjene, men tyngdepunktet med stor sandsynlighed mod venstre.

Måske er den vælgerbevægelse, som meningsmålingerne troligt har vist igennem hele valgkampen, udtryk for en politisk penduleffekt, hvor vælgerne efter nogle år næsten rituelt vender sig bort fra den regerende politiske side for at prøve, om den anden ikke skulle være bedre.

Men sikkert er det, at der i løbet af kort tid er sket en forskydning i mange vælgeres politiske prioritering. Bekymringen for indvandringen har i snart 20 år været dén værdipolitiske dagsorden, der har afgjort folketingsvalg og givet Dansk Folkeparti en overvældende magtposition.

Partiet står nu til en sigende stor tilbagegang. Andre partier har overtaget Dansk Folkepartis holdninger til indvandring, og samtidig handler den bærende værdipolitiske dagsorden nu også om klimapolitik og vælgernes voksende bekymring for naturen og klodens overlevelse. Venstrefløjen har mobiliseret den mest tydelige grønne ambition og står til fremgang.

Det er tankevækkende, at det først og fremmest er de gamle partier med ideologisk grundlag – De Konservative, Venstre, Radikale og Socialdemokratiet – der for alvor tænker i politiske helheder. De har i modsætning til de mange nye partier fortsat et idégrundlag og fokus på, at hele samfundet skal fungere, udvikles og hænge sammen. Behovet for at regere hen over den politiske midte vil formentlig aldrig have været større end efter valget.

Er du interesseret i at følge Kristeligt Dagblads samfundsdækning? Så tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev her.