Kristeligt Dagblad mener: Godt med bred klimaaftale

Gode takter, men tilbage står spørgsmålet om finansieringen

Folketingsvalget sidste år blev udlagt som et grønt klimavalg. I hvert fald kom der i løbet af valgkampen stadigt mere ambitiøse løfter om CO2-reduktion, og nu fanger bordet. For mens det er let for såvel politikere som befolkning at ønske sig klimavenlige løsninger, er det straks sværere, når prisen skal betales og levevis ændres.

Hvad prisen præcist bliver, står imidlertid ikke klart efter den klimaaftale, et bredt flertal i Folketinget natten til mandag enedes om. Her blev løfterne og ambitionerne bekræftet og konkretiseret af samtlige partier med undtagelse af de frafaldne alternativister samt Nye Borgerlige. Så langt så godt. Ambitionerne er der, og planerne begynder at materialisere sig. Fra CO2-afgifter, over energiøer til ladestandere, der skal gøre elbilerne til et reelt alternativ for den brede befolkning. Det er gode takter.

Det er imidlertid stadig uvist, hvor høj regningen bliver, og hvem der skal betale den. Hvor mange penge skal den enkelte husstand, virksomhed og institution af med? Den ambitiøse grønne profil, som danskerne efterspørger, og som politikerne nu så småt er ved at levere, kommer ikke uden store omlægninger af skatter og afgifter. Og hverdagslivet for rigtig mange vil forandres, og man må belave sig på nye kost-, transport- og boligvaner.

Helt central bliver derfor den grønne skattereform, der først skal forhandles til efteråret, og skal ambitionerne holde, er det vigtigt, at det brede politiske flertal er med på at finde pengene. Der synes at være enighed om, at det ikke skal være dyrere at være dansker, som det populært udtrykkes, og ej heller må virksomhedernes konkurrenceevne forringes. Det virker som cirklens kvadratur, navnlig når partierne bag deres fælles grønne fodslag ser vidt forskelligt på fordelingsøkonomi samt skatter og afgifter.

Da man i Frankrig hævede benzinpriserne i den grønne ånd, blev der bål i gaderne, fordi man havde overset den sociale skævvridning, det indebar for mennesker med lav indkomst på landet. Her er der grund til at tro, at de danske politikere handler mere besindigt. Men let bliver det ikke.