Man beder i nogen grad selv om det, når man som Socialdemokratiet lancerer et gennemgribende forslag til en ny udlændingepolitik og samtidig giver det titlen ”Retfærdig og realistisk”. Knap var forslaget offentliggjort, før det fra flere sider lød, at det i hvert fald ikke var nogen af delene. ”Uretfærdigt, urealistisk og inhumant”, lød det blandt andet fra Alternativet, mens De Radikale afviste udspillet som ”et luftkastel”.
Målet for kritikken er især Socialdemokratiets ønske om at afskaffe spontan asylbehandling på dansk jord for i stedet at flytte asylbehandlingen til et modtagecenter i et land uden for Europa, mest oplagt i Nordafrika. Og ja, at få det gennemført bliver bestemt ikke let og kan næppe lade sig gøre uden resten af EU. Men at det skulle være værre end det nuværende asylsystem, kan være svært at se. Om man som migrant eller flygtning i dag når frem til et land, hvor man kan søge asyl, afhænger dybest set af en junglelov, styret af brutalitet, økonomisk formåen og skruppelløse menneskesmuglere, der snylter på desperate menneskers håb om et bedre liv, vel vidende, at nogle af dem vil miste livet undervejs. Mere inhumant og uretfærdigt bliver det næppe.
Socialdemokratiet skal derfor have ros for at se på hele systemet med nye øjne. Asylsystemet er defekt, integrationen halter gevaldigt, og med Den Tredje Verdens befolkningstilvækst vil problemet bare vokse til dimensioner, der får velfærdssamfundet til at smuldre økonomisk og kulturelt.
Sigende er det da også, at flere markante nødhjælpsfolk, herunder Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl, har taget positivt imod flere elementer i det socialdemokratiske udspil. Det gælder blandt andet forslaget om modtagecentre, ligesom socialdemokraternes ønske om at fordoble bistanden til nærområderne også hilses velkommen. Røde Kors-chefen rejser da også relevant kritik af dele af udspillet, herunder det manglende bud på, hvor de vigtige modtagecentre konkret skal placeres, samt behovet for fælles EU-samarbejde.
Men måske Socialdemokratiet slet ikke står så isoleret i EU med sit udspil, som nogle gerne vil have det til at fremstå? Allerede i dag har EU indgået en asylaftale med Tyrkiet, og EU’s største medlemslande, Frankrig og Tyskland, har flere gange foreslået, at EU i fællesskab oprettede modtagecentre for asylansøgere i tredjelande.
Så noget tyder på, at tiden kan være moden. Store dele af EU-landenes befolkninger er bekymrede over et asylsystem, der er til gavn for de mest påtrængende, ikke de mest trængende. Og løsningen er ikke at melde sig ud af FN’s kvoteflygtningeordning, som regeringen har gjort, men nærmere at generobre kontrollen over asylbehandlingen. For Danmark har også et ansvar for verdens nødlidende, og det ansvar kan man kun påtage sig, hvis asyl ikke afhænger af, hvem der når først frem til Danmarks grænse.
Endelig kan flygtninge- og migrantproblemet ikke løses, hvis man ikke ser på årsagerne til, at så mange krydser den halve verden i håbet om et bedre liv. Derfor er det positivt, at der i forslaget lægges op til en styrkelse af den internationale indsats for blandt andet uddannelse, klimatilpasning, landbrugsproduktion og styrkede civilsamfund i Afrika.
Der er intet i det socialdemokratiske forslag, der bliver let at realisere. Det er et langt og sejt træk, men udspillet er dog et gennemarbejdet forslag til, hvordan et sønderslået asylsystem kan fornys og forbedres. At afvise en dialog om dette er netop inhumant og uretfærdigt.