Prøv avisen
Leder

Gør din pligt og drop din ret

Henrik Hoffmann-Hansen,politisk redaktør Kristeligt Dagblad. Foto: Arkivfoto

Kravet om altid at gøre sin pligt kan lyde nådesløst for den svage

Det er svært ikke at blive begejstret over psykolog, professor Svend Brinkmanns frontalangreb på det moderne menneskes selvdyrkelse. I en ny bog definerer han 10 ståsteder, der, som det blev sagt i tv-programmet Deadline på DR 2 forleden, kunne være taget ud af en prædiken i folkekirken.

Ståstederne er ”det gode, værdigheden, løftet, selvet, sandheden, ansvaret, kærligheden, tilgivelsen, friheden og døden”. Svend Brinkmann, som er erklæret ikke-troende, erkendte, at han i en vis forstand ”nasser” på reformatoren Martin Luther og endda på Jesus. Samtidig fastholdt han, at pligten til at gøre det rigtige er en fordring, der gælder, uanset om man har en religiøs livsanskuelse eller ej.

Med henvisning til K.E. Løgstrup påpegede han, at der ikke findes en specifik kristelig etik, men derimod en menneskelig etik – uden hvilken man slet ikke kan forestille sig menneskelivet udfolde sig.

Allerede inden bogen er udkommet, har teolog og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen kritiseret Brinkmann for at ville ”stå fast i den store tomhed”, som hun skrev på sin blog på berlingske.dk. Ifølge Sørine Gotfredsen er problemet, at Brinkmann ikke vil binde mennesket til noget almægtigt, og derfor ender det angiveligt hurtigt i afdelingen for varm luft, når ”selvkonstans” skal holde én fast.

Brinkmann har svaret, at det moderne menneske godt kan være etisk forpligtet uden at tro på Gud. Og at man i øvrigt ikke er forpligtet til at gøre det gode, bare fordi man ”mærker det”, men simpelthen fordi pligten findes. Nærmest på linje med, at to plus to er fire.

Nej, religiøst troende mennesker har ikke patent på at gøre det gode. Naturligvis ikke. Hvert eneste sekund bliver der udført masser af næstekærlige gerninger af troende som af ikke-troende her i verden. Derfor skal ateister også være mere end velkomne til at ”stjæle” kristendommens ord og etik, hvis de vil det.

Med så meget vold og ondskab mellem mennesker kan man vel ikke appellere nok til, at alle gør deres pligt – og indimellem dropper deres ret, som man provokerende kunne omskrive fagbevægelsens gamle slagord ”gør din pligt, kræv din ret”. Som professor og velfærdsforsker Jørn Henrik Petersen i anden sammenhæng har påpeget, trues velfærden jo, når alle kræver deres ret og deres ydelser, selvom de strengt taget ikke har brug for dem.

Men så alligevel. Den moralske appel om at gøre sin pligt risikerer at slå ud i nådesløshed. Især da hvis den ikke er underlagt kristendommens tilgivende perspektiv. Hvis man ikke erkender menneskets synd og skyldighed over for en højere og barmhjertig magt end mennesket selv, står man meget alene med fordringen om altid at gøre det gode.

Den svage, der ikke kan finde fodfæste på Brinkmanns 10 ståsteder, har ikke mange steder at gå hen, når det glipper med at leve op til de høje idealer. Så hans fortsatte opgør med det moderne menneskes selvdyrkelse rummer desværre en fare for at ende i gold moralisme.