Børn er tilsyneladende blevet til noget, man får, når alt det sjove i livet er overstået.
Som det fremgår af Kristeligt Dagblad i dag, søger stadigt flere kvinder over 35 år råd hos fertilitetsklinikkerne. Ikke for at få hjælp til at blive gravide, men derimod for at få sat en dato på, hvor længe de kan vente med at stifte familie. For nok vil de gerne have børn, men der er hos mange opstået en negativ forestilling om, at med børnene er det slut med det gode liv, og tilbage er kun søvnløse nætter og en dagligdag, der former sig som en trædemølle.
Rejser, fester, uddannelse, karriere, skiftende partnere og flere rejser hører til livet, før børnene kommer, og med deres ankomst følger ansvar, afsavn og for mange også skilsmisser og skænderier. Evigt underskud af både søvn, penge og tid til sig selv.
Dét er ikke særlig attraktivt, og derfor bliver børnene udskudt - og for mange i så lang tid, at de får unødigt svært ved at få den familie, de trods alt ønsker sig.
Selvom Danmark sammen med de øvrige nordiske lande er blandt de nationer i Europa, der får flest børn, er det langtfra nok til at opretholde det nuværende befolkningstal uden indvandring. Dertil kommer, at danskerne kun får halvt så mange børn, som de siger de ønsker sig.
Der er derfor grund til at gøre op med forestillingen om det perfekte liv, hvor alt skal overstås og være på plads, før de små melder deres ankomst. I dag kan man ret nemt undgå at få børn, men man kan ikke lige så nemt få dem, når man ønsker det.
Det budskab skal tydeligt ud til mænd og kvinder, der har et ganske urealistisk forhold til netop deres egen fertilitet - de er jo sunde og raske.
Det er nemt at pege fingre ad de 35-40-årige, der ikke vil give slip på ungdomslivet, men dybest set afspejler de bare et samfund, hvor der er meget høje forventninger til levestandard og megen fokus på alt det besvær, der følger med børn.
Og ja, det er besværligt med børn, og selvom Danmark er foran mange andre lande i EU, hvad angår barselsorlov, børnepasning og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, er der grund til at se på, om det ikke kan gøres endnu bedre. For det er et faktum, at mange børnefamilier er pressede, og at skilsmisseprocenten blandt navnlig småbørnsforældre er høj.
I 2007 kom Familie- og Arbejdslivs-kommissionen med 31 anbefalinger til, hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejds- og familieliv. Ganske få af disse anbefalinger er ført ud i livet, og det siger noget om, hvor lavt spørgsmålet er priorititeret fra politisk hold. Familieliv anses for at være et personligt anliggende, som hver enkelt må få til at hænge sammen. Det er også en forklaring på den lave fertilitet.