Kristeligt Dagblad mener: Gør op med vægttyranniet

Fokus bør flyttes fra udseende til trivsel og livsglæde

Vægt er blevet en kampplads, hvor de sikre tabere er de allerstørste danskere, som ud over risiko for en lang række kroniske og alvorlige sygdomme må tåle mobning, stigmatisering og for manges vedkommende også ensomhed samt problemer med skamfølelse og lavt selvværd.

Blandt lægerne er meningerne så delte, at man næppe ville acceptere så stor usikkerhed, hvis det var andre alvorlige tilstande, der var tale om. I den ene ende af spektret taler nogle om, at det er et brud på lægeløftet ikke at tilbyde hjælp til overvægtige, hvis tilstand de ønsker at få kategoriseret som kronisk sygdom. I den anden ende mener Dansk Selskab for Almen Medicin, at man skal gøre op med tanken om, at overvægtige skal tabe sig – de fleste tager nemlig de tabte kilo på igen.

Under alle omstændigheder er der brug for et paradigmeskifte, for i dag er over halvdelen af befolkningen overvægtige, og man kan derfor med rette spørge, om begrebet normalvægt overhovedet giver mening længere.

Samtidig med at befolkningens livvidde vokser, stiger fokus på den tynde og slanke krop. Børn vejes, fra de bliver født, til de forlader skolen, og tv-stationerne har i løbet af en sæson adskillige programmer skåret over den samme læst. Tykke mennesker udstilles – gerne uden tøj på – og så følger man dem, mens de gennem askese og slid i motionsrummet taber sig. Og bliver nye og bedre mennesker.

Den store opmærksomhed på vægt forplanter sig helt ned i børnehøjde, hvor 41 procent af de 13-årige piger synes, de er for tykke, uagtet at det i realiteten blot er godt 10 procent i den aldersgruppe, der i sundhedsvidenskabelige termer kan betragtes som værende overvægtige.

Børnene er et spejl af de voksne og af samfundets snævre opfattelse af det perfekte. På udseende frem for indhold og på det ydre frem for det indre. Men også på de urealistiske kropsidealer, der er invaliderende for såvel tykke som tynde.

Der er god grund til at sondre. Mellem dem, der blot er moderat overvægtige, men i øvrigt trives godt, og så dem, der er svært overvægtige, og for hvem den høje vægt oplagt indebærer en risiko for alvorlige lidelser, dårlig trivsel og i yderste konsekvens tidlig død.

Ofte overses det, at overvægt handler om langt mere end kalorier og kondital. Der er således en uhyre tæt sammenhæng mellem uddannelse og vægt og dermed også mellem bopæl og livvidde. Eksempelvis er 24 procent af indbyggerne i Lolland Kommune svært overvægtige, mens det samme kun gælder for otte procent i Gentofte Kommune.

Svært overvægtige skal naturligvis tilbydes sundhedsmæssig hjælp, men også et barmhjertigt syn fra omverdenen, frem for de dømmende blikke og modbydelige kommentarer, de ofte bliver mødt af. Ingen har selv valgt eller ønsket at være svært overvægtig, men alle ønsker at være en del af fællesskabet. Uanset udseende.