Prøv avisen
Leder

Grænserne afgør unionens fremtid

Morten Rasmussen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Styrkede ydre grænser er centrale, hvis EU skal sikres

Det skabte stor debat, da historiker og professor Uffe Østergaard i foråret 2016 – som en reaktion på migrantkrisen i 2015 – i flere medier udtalte, at EU’s velfærd kun kan sikres, hvis vi er villige til at beskytte unionens ydre grænser med pigtråd, vagtposter og bevæbnede skibe.

Det var en analyse, der udfordrede årtiers opbygget europæisk selvforståelse, men samtidig en logisk konklusion i lyset af, hvordan Schengen-aftalen og troen på de åbne grænser smuldrede, da mere end en million migranter og flygtninge i løbet af et enkelt år kom til EU.

I dag holder EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, så sin årlige tale om unionens tilstand, og her kan han ikke undgå at berøre migrantspørgsmålet, som politisk, kulturelt og socialt sender rystelser gennem alle EU-medlemslande. Og noget tyder på, at EU-systemet nu er klar til at realisere noget, der nærmer sig det, Uffe Østergaard skitserede for to år siden. Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i dag håber EU-Kommissionen på, at der inden 2020 kan sikres en styrket grænsebevogtning bestående af 10.000 bevæbnede vagter med ret til at agere ikke kun i EU, men også på den anden side af EU’s ydre grænser efter aftale med tredjelande.

Det kan ikke betegnes som glædeligt, at EU i den grad er nødt til at skærme sig mod den voksende migration. Men det er positivt, at længere tids rådvildhed nu afløses af viljen til at bremse den ukontrollable, omkostningstunge og destabiliserende indvandring, som i disse år er den altoverskyggende udfordring i stort set alle EU-landene.