Selvom den nye græske regering er den første siden landets økonomiske kollaps, der tager til forhandlinger med eurogruppen med rank ryg, ikke bøjede hoveder, som Græken-lands nye finansminister, Yanis Varoufakis, sagde forleden, så skal han ikke regne med, at de forhandlinger, han i aftes i Bruxelles indledte med eurogruppens 18 finansministre, bliver lette. Nok snarere tværtimod.
Grækenlands nye regering med den tidligere kommunist, premierminister Alexis Tsipras, i spidsen kom til magten med valgløfter om at få lempet kravene dels til de betingelser, EU har stillet for at låne Grækenland omkring 240 milliarder euro (1800 milliarder kroner), og dels til de reformkrav, som EU krævede for at låne Grækenland pengene.
At et nyere venstrefløjsparti med støtte fra et nyt højrefløjsparti kunne vinde et valg i et land, der i årtier har haft tradition for midterregeringer bestående af enten et socialdemokrati eller et konservativt parti, siger noget om et land og en befolkning i dyb krise. Grækerne er pressede. Arbejdsløsheden er høj, ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden, og velfærdsgoder som gratis sygehusvæsen og sikre pensionsordninger er blot noget af det, grækerne har måttet sige farvel til, mens fyringer i det offentlige fortsætter.
Den såkaldte trojka, der består af Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank og de 18 eurozonelande, er blevet et yndet hadeobjekt i store dele af den græske befolkning, der mener at EU, ikke mindst Tyskland med forbundskansler Angela Merkel i spidsen, presser Grækenland til det yderste.
Derfor nærer befolkningen tårnhøje forventninger til den nye regering, men det er vanskeligt at se, hvordan Alexis Tsipras og hans finansminister skal kunne indfri dem.
Signalet fra EU var klart inden mødet i aftes: De aftaler, der er indgået mellem Grækenland og trojkaen, er som udgangspunkt bindende. Eurogruppens hollandske chef, Jeroen Dijsselbloem, sagde, at gruppen vil lytte til deres græske kollega, og så understregede han endnu en gang, at mødet var det første af flere, og at ”vi tager det her skridt for skridt”. Det kan næppe tolkes som en total afvisning af de græske ønsker.
Måske kan Grækenland undgå den totale ydmygelse og få en aftale i hus med bare lidt lempeligere vilkår. Den græske gæld skal selvfølgelig tilbagebetales, men hvordan og hvor hurtigt kan man måske se på en gang til. Eller der kan måske slækkes bare en anelse på reformtempoet. Eurozonen klarer sig nok uden Grækenland, men Europa vil på længere sigt være bedst tjent med et politisk stabilt Grækenland i vækst.miep